Nej, Ellen Trane Nørby – vi opstiller ikke en forkert præmis om pesticider

FORMANDEN FOR DANVA, den tidligere Venstre-minister Ellen Trane Nørby, gik i weekendens avis i rette med avisens leder fra den 13. marts. Her skriver vi, at med et sprøjteforbud tilsidesætter politikerne miljømyndighedernes faglige vurdering af pesticider. Det affejer Danva-formanden som en forkert præmis.

DET ER ET typisk politiker-greb at benytte, at påstå, at præmissen er forkert. Ellen Trane Nørbys argumentation holder dog ikke vand. Hun indleder med at konstatere, det ikke er vandsektorens opgave at vurdere sundhedsrisici. Det har vi nu heller ikke påstået. Derimod har vi spurgt, hvad formålet er med det godkendelsessystem for pesticider, som de danske miljømyndigheder – ikke vandsektoren – administrerer?

DET ER SÅDAN i Danmark, at Miljøstyrelsen er den overordnede myndighed, når et kemisk middel til brug på dyrkningsfladen skal godkendes. Godkendelsen sker på baggrund af en omfattende vurdering af, om midlet er sikkert for mennesker, dyr og miljøet, og processen følger fælles EU-regler. Mange aktive stoffer i pesticider godkendes først på EU-niveau, hvorefter Miljøstyrelsen godkender – eller afviser - selve produktet i Danmark.

NÅR DET KOMMER til beskyttelse af grundvand, så er et af de vigtigste kriterier i Danmark, at pesticider - eller deres nedbrydningsprodukter - ikke må udvaskes til grundvandet i koncentrationer over 0,1 mikrogram pr. liter. Det er Miljøstyrelsens eksperter, der skal sikre dette. Naturligvis ikke vandsektoren. Hvorfor det er noget vrøvl at aflede opmærksomheden fra dette faktum.

DET ER OGSÅ sådan, at Miljøstyrelsen via godkendelsesproceduren er danskernes garant for, at et godkendt middel ikke har uacceptabel indvirkning på mennesker. Det betyder, at Miljøstyrelsen skal sikre, at den udelukkende godkender et middel, der er sikkert for forbrugere, sprøjteførere eller beboere i nærheden af sprøjtede marker. Det er Miljøstyrelsens eksperter, der står inde for dette, ligesom der ved alle midler sættes grænseværdier for rester i fødevarer. Et godkendt middel må simpelthen ikke have uacceptable effekter på mennesker eller miljøet – hverken i luft, jord eller vand.

DET ER DERFOR helt indlysende, at med et sprøjteforbud tilsidesætter politikerne helt åbenlyst Miljøstyrelsens faglige vurderinger og godkendelse af pesticider, fordi man med et forbud klart tilkendegiver, at vi ikke kan stole på, at miljømyndighedernes godkendelser sikrer os mod farlig kemi i drikkevandet - hvilket er Miljøstyrelsens faglige opgave, når dens eksperter godkender – eller afviser – aktivstoffer eller konkrete midler.

DER, HVOR VI er helt enig med Danva-formanden er der, hvor hun skriver, at vi skal sikre rent drikkevand ud fra de regler, der gælder. Det er lige netop, hvad vi skal. Og reglerne er, at det er Miljøstyrelsen – ikke politikerne, ikke vandsektoren eller andre, der godkender eller forbyder midler til brug på dyrkningsfladen. Tilsidesætter man miljømyndighedernes faglige vurdering af pesticider, som man vil med et politisk bestemt sprøjteforbud, sender man Miljøstyrelsen i skammekrogen. For så stoler man jo ikke på Miljøstyrelsens medarbejderes evne til at godkende midler. Det er ikke en forkert præmis. Det er indiskutabelt et faktum af et sprøjteforbud.