Ubegrænset adgang til alle artikler online
Der er i denne sag behov for, at danske landmænd ikke alene kan få en politisk forsikring om, at der kan gives fuld gas på de resterende 85 procent af landbrugsarealet. Der er også brug for en faglig forsikring.
Landmænd risikerer massiv regulering, selv efter at 15 procent af arealet er taget ud, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug. Han henviser til beregninger, der viser, at store dele af dyrkningsfladen skal skrues helt ned til braklægningsniveau.
Der er ikke én model, der kan rulles ud over hele landet. Det burde være afspejlet langt bedre i vandplanerne, skriver formanden for Landbrug & Fødevarer i dette læserindlæg.
Lige nu står uduelighederne i kø. Det viser politikernes daglige, desperate udmeldinger om forsvar, regelrytteri og manglende konkurrenceevne med al ønskelig tydelighed.
Hvem der næste gang bliver udsat for aktivisternes vrede, vides ikke. Måske gør du. Måske gør vi. Måske gør din lokale slagterbutik, butiksejerne og deres børn.
Hun har ret, Bettina Buhl fra Det Grønne Museum på Djursland: Danskerne skal droppe klagesangen over dyre råvarer. Og se at komme ud i køkkenet og væk fra skærmene og bruge tid, penge og råvarer fornuftigt.
I skovene ses allerede resultaterne af den førte nedskæringspolitik. Over lufthavnene svæver de synlige beviser på en falleret forsvarspolitik. Snart kan turen komme til kølediskene.
Aftalen er det frivillige fundament for lokal handling og nationale mål, skriver Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en kommentar til Effektivt Landbrugs leder den 24. september.
Måske finder langt de fleste danskere simpelthen livsglæde og værdi i at spise, som de gør. Måske har de ikke brug for at blande ærtemel i bollerne.
Er der virkelig en levende sjæl, der reelt tror på, og som kan argumentere fagligt og sagligt for, at tiltagene i treparten gør den mindste forskel for klimaet på Jorden?
- I debatten om vandmiljøet bliver spildevandets rolle nogle gange overset. Men det er en vigtig faktor, der – ligesom landbrugets udledninger – påvirker fjordenes tilstand, skriver Lisbeth Henricksen fra Seges Innovation.
Kvaliteten af et stærkt bestyrelsesmedlem kan for nogen aflæses i honoraret, men skal i endnu højere grad aflæses på bundlinjen, lyder det fra Kurt Skovsted, der i 17 år har været med til at sætte det stærkeste hold i landbrugets bestyrelser.
Åbent Landbrug er en bragende succes, som end ikke landets nationalsport kan hamle op med på en helt almindelig søndag i september.
Selvfølgelig skal vi overholde reglerne, men at hæve bødestraffen for at køre gylle på frossen jord løser ikke problemet i sig selv, skriver Martin Hjort Jensen i dette debatindlæg.
Minister vil give landmænd 50.000 kroner i bøde for gylle på frossen jord. Men hvad med kommunernes egne udslip af urenset spildevand?, spørger formanden for Bæredygtigt Landbrug i dette læserbrev.
For rigtigt mange hopper kæden af, når man fra politisk side tvinger landmænd til at lukke ned i Danmark blot for at understøtte landbruget i Ukraine.
Det ville efter vores klare opfattelse klæde landbrugets øverste folkevalgte, hvis også de gav udtryk for deres holdninger til dette helt enorme regelcirkus, som koster deres medlemmer enorme beløb.
Om en måned kan amerikanerne trække nye varer ind toldaftalen. Og eksportvirksomheder i landbrugs- og maskinbranchen kan nok engang stå måbende tilbage. Det er ikke sådan, man varetager europæernes interesser.
Måske skal vi slet ikke have ondt af alle dem, der skal hente børn i februars mørke og smøre madpakker i en uendelighed. Måske er disse udfordringer sunde og skaber trivsel.
Måske har milliardæren Jacob Jelsing købt katten i sækken og erhvervet sig jord, der ikke må rejses skov på. Måske har han ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok. Og så må han jo se, om der er »grådige« landmænd, der vil sælge ham jord.
Når erhvervsmanden Jacob Jelsing kalder landmænd grådige, fordi de ikke vil sælge deres jord til underpris, kunne det godt lyde som noget fra en sovjetisk pamflet om kulakkerne, skriver Martin Hjort Jensen i dette debatindlæg.
Bravo siger vi bare. Bravo til de piger fra gården på Als, der portrætteres, og som nærmest smitter med deres glæde over dagligdagens arbejde – og ikke mindst samarbejde.
I finansloven har den danske regering afsat 24 milliarder kroner til EU – det højeste bidrag vi nogensinde har sendt til Bruxelles. Fra 2025 til 2026 stiger beløbet med fire milliarder kroner.
I Sverige, hvor man ligesom polakkerne mærker Putins fæle ånde og krigstrussel lige i nakken, har man læst skriften på væggen. Så her opruster man naturligvis sin fødevareproduktion.
Når 2025 om tre og en halv måneds tid er historie, vil vi muligvis se tilbage på året, og ønske, at alle år var som 2025. For der er faktisk rigtigt meget, der er gået dansk landbrugs vej i år.
Hvis vi som samfund vil have mere skov, skal vi give lodsejerne de betingelser, der gør det muligt at plante, skriver Landbrug & Fødevarer-formand Søren Søndergaard i dette læserbrev.
