Debat: Store udsving i biogasgylle gør gødningsplanen usikker
Det stigende tørstofindhold og store variationer i næringsstoffer gør biogasgylle vanskelig at planlægge efter. Under ny kvælstofregulering øges kravet til præcision, men mange landmænd mangler pålidelige analyser og gennemsigtighed i kvaliteten, lyder det i dette læserbrev.
»Indholdet af kvælstof, ammonium, fosfor og tørstof svinger markant, og landmændene står ofte uden pålidelige analyser til at planlægge gødskningen efter. Mange må derfor »arbejde i blinde«, hvilket kan føre til over- eller undergødskning og tabte udbytter«, skriver Jørgen Tørnæs. Arkivfoto
Af Jørgen Tørnæs, formand for Landbrugets Biomasseleverandører, Krogsdal Hovedgaard, Skjernvej 133, 7500 Holstebro
Brugen af biogasgylle som gødning bliver ofte fremhævet som en klimavenlig løsning, der udnytter ressourcerne bedre og mindsker landbrugets CO2-aftryk. Men set fra landbrugets side rummer den afgassede gylle også væsentlige udfordringer, der truer både udbytter, økonomi og planlægning. Ikke mindst i lyset af den nye skrappe kvælstofregulering.
Nu bliver det endnu vigtigere at udnytte kvælstoffet optimalt.
Højt tørstofindhold
Især det stigende tørstofindhold i biogasgylle gennem de seneste årtier giver store udfordringer.
Tidligere, da biogasgylle stort set kun var baseret på husdyrgylle, var gyllen flydende og let at fordele jævnt. I dag er den generelt tydeligt tykkere – og det går ud over markeffekten, især ved overfladeudbringning.
Forsøg viser, at høj tørstofprocent medfører større ammoniaktab, lavere kvælstofudnyttelse og dermed ringere økonomi. Separation af gyllen kan afhjælpe noget af dette, men teknologien er dyr, og de praktiske resultater er endnu begrænsede.
Alt for stor variation
Ifølge en analyse af biogasgylle fra Syddanmark er der store variationer i biogasgyllens sammensætning – ikke blot mellem anlæg, men også over året for det samme anlæg. Indholdet af kvælstof, ammonium, fosfor og tørstof svinger markant, og landmændene står ofte uden pålidelige analyser til at planlægge gødskningen efter.
Mange må derfor »arbejde i blinde«, hvilket kan føre til over- eller undergødskning og tabte udbytter.
Store mængder importeret organisk materiale og industriaffald kommer i biogasanlæggene, og landmændene oplever også, at de ikke har tilstrækkeligt indblik i, hvad de egentlig modtager fra biogasanlæggene. Når både kvalitet og pris varierer, påvirkes dækningsbidraget på marken direkte. Krav om analyser og dokumentation bør derfor være en naturlig del af enhver gylleaftale.
Krav om dokumenteret kvalitet
Biogasgylle rummer fortsat store muligheder – men hvis det skal være en reel gevinst for landbruget, kræver det langt bedre kontrol med indhold, standarder og gennemsigtighed.
Uden det risikerer biogassen at blive et dyrt og usikkert bekendtskab for de landmænd, der skal bruge den i praksis.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.
