Når flere velkendte fungicider forsvinder fra markedet i 2027, bliver det et markant skifte for mange planteavlere. Det stiller nye krav til både strategi og timing i marken.

- Vi skal tilbage og gentænke nogle af de strategier, vi har brugt tidligere, men på en ny måde. For vi har ikke nødvendigvis den samme effekt tilbage af midlerne som vi havde for 10 år siden, forklarer planteavlsrådgiver Lars Albrecht, Albrecht Agro.

Forsøg tæt på praksis

For Lars Albrecht er forsøg en integreret del af rådgivningen, og det har det været gennem hele hans karriere.

Forsøgene er opbygget som matrixforsøg med gentagelser, hvor de mest gængse sorter kombineres med forskellige behandlingsstrategier.

- Jeg prøver at være så tæt på almindelig planteavl som muligt. Derfor bruger jeg ikke specialudstyr, for det skal være praksisnære forsøg, siger han.

Sideløbende gennemføres der storskalaforsøg hos seks landmænd, hvor præcisionsteknologi gør det muligt at lave parcelfordeling og gentagelser som vi kender det fra småparcelforsøgene.

- Her bliver forskellene mellem strategier ofte lidt tydeligere, selvom vi grundlæggende ser de samme tendenser som i parcelforsøgene, fortæller planteavlsrådgiveren.

Lars Albrecht, Albrecht Agro

Lars Albrecht, Albrecht Agro

Vær på forkant med angreb

En central udfordring for de kommende sæsoner bliver en nedsat kurativ effekt af svampebehandlingerne. Derfor skal fremtidens strategier gentænkes ifølge Lars Albrecht.

- Vi kommer til at mangle den kurative effekt af de midler, vi har haft til rådighed indtil videre. Derfor bliver vi nødt til at være mere på forkant. Vi kan ikke vente på, at sygdommen bliver synlig på bladene, så strategierne skal i højere grad være forebyggende.

I forsøgene sammenlignes nuværende strategier med nye kombinationer af tilbageværende midler. Ud over den kendte kemi testes der også kombinationer med biostimulanter som f.eks. Vixeran.

- Vi tester direkte op imod de løsninger, landmændene kender i dag, for at finde ud af, hvordan vi bedst kan sammensætte fremtidens strategier.

Her indgår GRETEG Star som en del af afprøvningen.

- GRETEG Star er et af de midler, vi har fokus på i øjeblikket, fordi det kan blive en vigtig brik i de kommende strategier, siger Lars Albrecht.

Kombinationer og plantesundhed i fokus

En vigtig del af planteavlsrådgiverens arbejde er at finde de rigtige kombinationer af midler, som giver de mest robuste strategier og samtidig forebygger resistensudvikling.

- I Danmark har vi tradition for at arbejde med blandinger, og det er en styrke i forhold til resistens. Det skal vi bygge videre på, siger Lars Albrecht.

Samtidig undersøger rådgiveren også, om en bredere tilgang til forebyggelse af angreb kan være medvirkende til at fastholde udbytterne.

Et skifte, der kræver tilpasning

Selvom der stadig er erfaringer, der skal opbygges, er retningen tydelig.

Her forventer Lars Albrecht, at midler som GRETEG Star får en rolle.

- Der bliver ikke én løsning, der kan klare det hele. Men GRETEG Star er bestemt et af de værktøjer, vi ser ind i som en vigtig del af fremtidens svampestrategi.

Du kan læse mere om fremtidens strategier og vejen fremad for at opretholde dine udbytter her.

Syngenta Nordics A/S

Syngenta Nordics A/S

Strandlodsvej 44 2300 København S