Optimer kvælstofoptaget i græs med bakterier

Adgang til kvælstof er et af de helt store temaer for tiden. Derfor er det oplagt at kigge ind i de nye løsninger – kvælstoffikserende bakterier – som for alvor vinder frem. Kvælstoffikserende bakterier kan dog ikke skæres over en kam, da der er stor forskel på virkemekanismerne bag. VIXERAN virker på flere niveauer i planten og har dokumenteret effekt i nordiske forsøg.

Kvælstof er afgørende for både udbytte og kvalitet, men i praksis er det svært at ramme den optimale tildeling. Vejr, timing og regler betyder ofte, at afgrøden mangler kvælstof i vækstperioden. Her kan kvælstoffikserende bakterier supplere ved at give planten adgang til en ekstra kvælstofkilde – forudsat at bakterien fungerer under vores nordiske dyrkningsforhold.

- Der findes mange biologiske produkter på markedet, og det er ikke alle, der virker ens. Derfor er lokal dokumentation og robusthed af den enkelte bakterie afgørende, hvis teknologien skal give mening i en nordisk praksis, forklarer Jesper Yngvesson, Technical Manager hos Syngenta.

Azotobacter salinestris: En bakterie, der arbejder sammen med planten

VIXERAN er baseret på bakterien Azotobacter salinestris CECT 9690, som arbejder sammen med planten: Bakterien får sukker fra planten – og leverer kvælstof tilbage.

- Den aktive bakterie i VIXERAN skaber et symbiotisk forhold i plantens rødder, blade og rodzone. Herfra omdanner VIXERAN kvælstof fra luften til ammonium-kvælstof, som er den form, planten kan optage, forklarer Jesper Yngvesson.

Når VIXERAN først har koloniseret planten ved at penetrere plantens celleåbninger, arbejder de sammen gennem hele vækstsæsonen. Bakterien har desuden en særlig evne, der gør, at den kan overleve vores kolde nordiske forhold.

- Det særlige ved bakteriestammen i VIXERAN er, at den kan arbejde under meget forskellige temperaturforhold. Når det bliver koldt, går bakterien i dvale og beskytter sig ved at danne cyster. Det gør den velegnet i Norden, hvor sæsoner og temperaturer netop varierer, fortæller Jesper Yngvesson.

Dokumenteret effekt i græs

Effekten er testet grundigt i nordiske parcelforsøg og i større markdemonstrationer.

- Vi har set på tværs af 27 forsøg over fire år, at resultaterne er stabile. Vi ser knap 6 procent mere tørstof i første og andet slæt gennem alle forsøgsår. Det betyder mere grovfoder pr. hektar – uden at gå på kompromis med kvaliteten, fortæller Jesper Yngvesson

Forsøgene viser dertil, at du skal give bakterien tid, for at du opnår størst mulig effekt:

- Den største udbyttegevinst ser vi ved første tildeling. Vores anbefaling er derfor én behandling tidligt i foråret, lige inden græsset går i vækst. Begynd gerne behandlingen tidligt, så bakterien får tid til at samarbejde med planten om at producere kvælstof.

VIXERAN anvendes i en dosis på 50 gram pr. hektar og kan udbringes med en almindelig marksprøjte – ofte i forbindelse med en planlagt behandling i marken.

Læs mere om resultaterne ved brug af VIXERAN i græs under nordiske forhold ved at på knappen herunder:

Læs mere!