Landbrugsstøtte faldet med 1.000 kroner per hektar på 10 år

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Landbrugsstøtten er faldende. Det overrasker nok ikke så mange, men det præcise beløb er nok mere uoverskueligt for de fleste, da landbrugsstøtten er blevet noget mere kompleks og mangfoldig gennem tiden.

Men indførsel af miljøforbedrende puljer og senest bioordninger, kan man ikke længere bare kigge på landbrugenes direkte hektarstøtte for at se, hvor meget støtte de danske landmænd egentlig får ud af at være med i EU.

Men selv hvis alle puljer tælles med, er der tale om en markant ændring. Også gennem de seneste ti år.

Ifølge en opgørelse lavet af Danmarks Statistik er den samlede støtte således faldet med næsten 1.000 kroner om året, når den holdes op mod antallet af dyrkede hektar. Mens Danmark modtog 3.467 kroner i 2014 per dyrket hektar, så er det faldet i mellemtiden til 2.577 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik er pengene ikke blot blevet færre, men det er også blevet mere betingede. Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste landmænd, da der de senere er kommet markant flere miljøbetingelser ind over landbrugsstøtten. Ikke mindst med indførelsen af bioordninger i 2023, der har taget en stor del af budgettet.

I den nuværende CAP-periode 2023-2027 er mere støtte end tidligere rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 var cirka 13 procent af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod cirka tre procent for ti år siden.

Med udsigten til en ny CAP-reform, der skal træde i kraft i 2028, er der dog intet der tyder på, at denne tendens bliver bremset. Tværtimod har Europa-Kommissionens foreløbige udspil peget på, at færre af midlerne skal gå til direkte, mens flere skal gå til specifikke formål som miljøtiltag, generationsskifte eller støtte af sårbare områder eller landbrugstyper.

Det er især et støtteloft der har været nævnt som en måde at fjerne penge fra den direkte støtte.

Christophe Hansen, EU-kommissær for landbrug, har da også understreget den udvikling. 

- Det er vigtigt at understrege, at indkomststøtte nu defineres i en bredere forstand end direkte indkomststøtte og omfatter ikke kun arealbaserede betalinger, men også alle andre former for kompensation og betalinger til landmænd, såsom miljø- og klimaforanstaltninger i landbruget, investeringer, støtte til unge landmænd med mere, lød det således, da han præsenterede udkastet i 2025.