Jørn omlagde til økologi i 1998, men drikkevandet er ikke blevet bedre: - Jeg har gjort alt

En forsimplet tilgang til beskyttelsen af drikkevandet risikerer at føre til virkningsløse indsatser og sætte dansk fødevareproduktion i stå. Det kan blive konsekvensen, hvis den politiske regulering bygger på det billede af drikkevandet, der prægede valgkampen, hvor nuancerne ifølge Agillix manglede. 

Ifølge Agillix-formand Carl Chr. Pedersen blev det komplekse i debatten reduceret til én grundformel, som lød noget i retningen af, at konventionelt landbrug fører til forurenet drikkevand ved BNBO'er. Den fortælling holder ganske enkelt ikke i virkeligheden, peger han på.

- Det er en politikerskabt myte, at man ikke kan have konventionelt landbrug og godt drikkevand på samme tid. Det har vi mange eksempler på, at man kan, siger han i en pressemeddelelse.

Eksempler viser kompleksiteten

I Hjørring Kommune har de konventionelle landmænd Jonas Ellitsgaard Jensen og Ejner Joest, begge griseproducenter, netop solgt dele af deres jord til vandindvinding. Jorden har været drevet konventionelt gennem årtier, og alligevel er vandkvaliteten god og egnet til drikkevand.

Samme billede tegner sig hos Hjallerup Vandforsyning. Her fortæller formand Henrik Nielsen, at vandværket indvinder godt drikkevand under store, konventionelt drevne landbrugsarealer. På ti år er nitratindholdet halveret, så det lokalt ligger på 4,4 milligram pr. liter vand.

- Der stilles meget skrappe krav til, hvordan landmændene må forvalte deres jorde, hvilke midler de må anvende og i hvor store mængder. Vi har slet ikke den samme kontrol med de 1.500 villahaver, som også ligger oven på vores drikkevandsområde. Her kan ejerne mere eller mindre gøre, som de vil, siger Henrik Nielsen.

Løses ikke med et snuptag

Et andet gennemgående argument i drikkevandsdebatten er, at omlægning til økologi i sig selv er løsningen. Men også her viser virkeligheden sig mere kompleks. 

Økologisk landmand Jørn Madsen, der har jordbrug i Aalborg Kommune, har drevet sine arealer økologisk siden 1998 og uden tilførsel af næringsstoffer siden 2010. Alligevel er nitratkoncentrationen i vandet den samme i dag, som da jorden blev drevet konventionelt.

- Jeg har gjort alt, hvad jeg er blevet bedt om, for at reducere belastningen af drikkevandet på min jord, men jeg har stadig til gode at se resultaterne. Det er ikke bare noget, man kan løse fra den ene dag til den anden ved at omlægge til økologi, siger han. 

Drikkevandet skal beskyttes

For Agillix er der ingen tvivl om, at beskyttelsen af grundvandsressourcen er både central og nødvendig. Rent drikkevand er et fælles ansvar. Men indsatserne skal baseres på viden, fakta og konkrete målinger, ikke på forenklede antagelser.

Hvis indsatsen for at sikre grundvandet skal være effektiv, kræver det, at man anerkender kompleksiteten og de lokale forhold. Kun sådan kan vi sikre både en robust drikkevandsbeskyttelse og samtidig en stærk og ansvarlig fødevareproduktion, mener Carl Chr. Pedersen: 

- Vi forventer, at en kommende regering vil være mere optaget af de faktiske forhold, end det den politiske debat under valget har givet plads til. Hvis der skal ske ændringer i grænseværdier eller regulering, er det vigtigt, at beslutninger træffes på et solidt fagligt grundlag, og der betales erstatning for den jord, der inddrages. Det er ret og rimeligt, og det går vi ind for i Agillix.

Trods den afsluttede valgkamp er drikkevandsdebatten fortsat noget, der optager sindene. Mandag meldte Danva og Danske Vandværker ud, at de gerne ser, at et sprøjteforbud på grundvandsdannende områder bliver en del af et nyt regeringsgrundlag.