Minimumskrav til gyllekapacitet er ikke altid nok
Våde efterår og lange vintre gør det sværere at komme af med gyllen. Rådgivere fra Fjordland oplever, at flere landmænd rammer en begrænsning i forhold til opbevaring og optimal udbringning, selv når de lever op til lovgivningen.
Den nye kvælstofregulering gør det ekstra vigtigt, at næringsstofferne i gyllen udnyttes optimalt. Derfor har udbringningstidspunktet stor betydning, og det skal ikke dikteres af, hvornår tanken er fuld. Foto: Christian Carus
De danske regler kræver, at landmænd kan opbevare gylle i minimum ni måneder. Men i praksis er det ikke altid nok.
Flere år med stigende nedbør, særligt i efteråret, og længere perioder, hvor markerne ikke kan bære vandet, betyder, at gyllen må blive i tankene længere end planlagt. Det lægger pres på kapaciteten rundt omkring på bedrifterne.
Hvor det tidligere i højere grad handlede om at leve op til reglerne, handler det i dag om at have en buffer til uforudsigeligt vejr. Det ændrer vilkårene for gyllehåndtering.
- Ved regnvejrsskyl eller i forbindelse med længere vintre kan opbevaringskapaciteten blive presset, selvom man lever op til lovgivningen, siger Jan Haarbo, miljørådgiver hos Fjordland.
- Vi skal have gyllen ud på det optimale tidspunkt. Det giver de bedste udbytter og giver bedst mening økonomisk, siger planterådgiver Randi Wiborg Hansen. Foto: Fjordland
Kapacitet påvirker bundlinjen
Men udfordringen stopper ikke ved manglende plads.
- Hvis kapaciteten er for lille, kan landmanden blive tvunget til at køre gyllen ud på et tidspunkt, hvor det ikke er optimalt for afgrøden, siger planterådgiver Randi Wiborg Hansen fra Fjordland.
Hun peger på, at timingen er afgørende for at få fuld værdi af gyllen.
- Vi skal have gyllen ud på det optimale tidspunkt. Det giver de bedste udbytter og giver bedst mening økonomisk, siger hun.
Hvis gyllen køres ud for sent - for eksempel sidst på sæsonen - er effekten lavere, og næringsstofferne udnyttes dårligere. Det kan i sidste ende føre til behov for at købe ekstra handelsgødning, hvilket ikke giver mening økonomisk for mange landmænd.
- Det gælder om at holde på den gylle, du har på ejendommen. Især med de gødningspriser, vi ser nu, bliver kvælstof i gyllen virkelig penge værd, siger planterådgiveren.
Med den nye kvælstofregulering, som er på vej, vil mange landmænd blive presset til at gøde lidt mindre, og i den situation er det ekstra vigtigt, at alt gylle udnyttes optimalt, så udbyttet kan holdes så højt som muligt.
Miljørådgiver Jan Haarbo understreger, at man skal være ude mindst et halvt år før, hvis man ønsker at etablere ny opbevaringskapacitet til gylle. Foto: Fjordland
Behov for at tænke længere frem
Ifølge Jan Haarbo er løsningen i mange tilfælde større eller bedre tilpasset kapacitet. Men det kræver planlægning.
- Man skal være ude i god tid - minimum et halvt år før - hvis man vil etablere ny opbevaring, siger han.
Det skyldes blandt andet krav om godkendelser, som kan tage tid. Det gælder særligt, hvis der er tale om nye beholdere uden for eksisterende anlæg.
- Hvis man som husdyrproducent ønsker en ny gylletank i marken for eksempelvis at spare transporttid, kræver det en miljøgodkendelse, forklarer miljørådgiveren og fortsætter:
- Er du omvendt planteavler, der ønsker kapacitet til gylle i marken, kræver det en landzonetilladelse – og her skal man have gode argumenter klar.
En ny beholder ved eksisterende bygninger hos en husdyrproducent kræver dog kun en anmeldelse for at få tilladelse til at udvide. Her er sagsbehandlingstiden noget kortere.
- Vi anbefaler klart, at du tager fat i en rådgiver, hvis du har behov for større gyllekapacitet, eller gerne vil arbejde på at udnytte din gylle bedre, afslutter Jan Haarbo.
87 ledige stillinger
