Landbruget er en aktiv del af løsningen på den aktuelle energi- og priskrise
Midt i den aktuelle priskrise på energi er det afgørende at rette blikket mod løsningerne. For de findes. Og de findes i høj grad i dansk landbrug. Alt for ofte bliver landbruget dog fremstillet som en del af problemet i klimadebatten.
DIESELPRISEN I DANMARK har nået sit højeste niveau nogensinde. Prischokket er et symptom på en virkelighed, hvor Europa fortsat er sårbar over for globale uenigheder og for geopolitiske spændinger og ustabile forsyningskæder. Krigene i Ukraine og Iran minder os dagligt om, hvor skrøbeligt nutidens fossile, men uundværlige, energisystem er.
MIDT I DEN aktuelle priskrise er det afgørende at rette blikket mod løsningerne. Og de findes i høj grad i dansk landbrug. Alt for ofte bliver landbruget dog fremstillet som en del af problemet i både klima- og energidebatten. Det sker nærmest på daglig basis i den aktuelle valgkamp. Men det er en unuanceret fremstilling, som ikke mindst venstrefløjen står bag. I virkeligheden er landbruget i høj grad en del af løsningen. For når priserne på diesel og andre fossile brændsler »eksploderer«, bliver værdien af lokal, stabil og grøn energiproduktion tydeligere end nogensinde.
BIOGAS ER MÅSKE det mest oplagte eksempel. Danske landmænd leverer allerede i dag en betydelig del af råvarerne til biogasproduktion gennem husdyrgødning og restprodukter. Produktionen bidrager ikke alene til at reducere klimagas-udledninger, men også til at skabe en hjemlig energikilde, der er uafhængig af Mellemøstens konflikter og Ruslands politiske spil. Biogas er med andre ord både klimapolitik, sikkerhedspolitik og prispolitik.
SAMTIDIG ER BIOGAS en stabil energikilde. Hvor sol og vind er afhængige af vejret, kan biogas lagres og anvendes efter behov. Det gør den potentielt til en afgørende brik i et energisystem, der ellers er præget af udsving. I en tid, hvor energipriserne svinger voldsomt, er netop stabilitet en mangelvare.
DERFOR BØR UDBYGNINGEN af biogas og andre grønne energikilder i landbruget ikke blot fortsætte – den bør accelereres. Det kræver politisk vilje, støtte og bedre rammevilkår. Hvis EU og Danmark for alvor vil mindske sårbarheden over for globale energikriser, er det oplagt at investere i de løsninger, der allerede findes på hjemmefronten. Det burde være et stort tema i valgkampen.
DAN JØRGENSEN (S), DER er EU’s energikommissær, pointerer i Jyllands-Posten, at vi Europa står midt i en priskrise – ikke en forsyningskrise. Men netop priskrisen afslører, hvor afhængige vi stadig er af fossile energimarkeder, vi ikke selv kontrollerer. Når 47 millioner europæere ifølge kommissæren ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt, er det ikke blot et socialt problem – det er et politisk svigt. Det er derfor et politisk ansvar at løse denne bundne opgave.
HER BÅDE KAN og vil landbruget bidrage til at ændre strukturen. Ved at producere energi lokalt kan vi skabe konkurrence til de fossile alternativer, presse priserne og samtidig styrke forsyningssikkerheden. Det er også værd at bemærke, at landbrugets rolle rækker ud over biogas. Produktion af grøn strøm via solceller og vindmøller på landbrugsjord, hvor der er lokal opbakning, giver mening. Også pyrolyseteknologien har landbruget som rygrad. Landbruget er således ikke blot en råvareleverandør – det er en aktiv energiproducent.
DERFOR ER DET en fejl, når landbruget også i denne valgkamp reduceres til en klimasynder i den offentlige debat. Den fordrejede fortælling risikerer at bremse investeringer og innovation i en sektor, der både kan og vil levere nogle af de løsninger, Europa har allermest brug for lige nu. Den aktuelle energikrise bør være et wakeupcall. Ikke kun for politikere i Bruxelles, men også for danskerne og de politikere, der nu er på valg i Danmark.
