Ny rapport slår fast: - Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer

- Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer på hverken produktion, sygdom eller dødelighed i de data, vi har analyseret.

Sådan lyder det fra lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i en pressemeddelelse udgivet i forbindelse med offentliggørelsen af en ny rapport udgivet af Aarhus Universitet, som samler resultaterne af en undersøgelse af en lang række data fra malkekvægsbesætninger, som anvendte Bovaer i 2025.

- Samtidig er det vigtigt at understrege, at der er stor variation mellem besætningerne, og at undersøgelsen ikke nødvendigvis fanger alle de udfordringer, som mælkeproducenterne har oplevet i praksis, udtaler han endvidere.

Rapporten blev bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i oktober 2025 som led i den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, der udføres af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og Aarhus Universitet.

Vi står med en række beretninger, hvor vi må give mælkeproducenterne ret i, at det, de har oplevet, har været voldsomt

Niels Bastian Kristensen, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab

Har sammenfald med sæsonudsving

Forskerne peger på, at undersøgelsen har væsentlige metodiske begrænsninger. Undersøgelsen blev gennemført over en kort periode på omkring tre måneder og er baseret på retrospektive data fra besætninger, hvor Bovaer allerede var taget i brug, frem for et kontrolleret forsøg, hvor besætningerne blev fulgt før, under og efter introduktionen af Bovaer.

I mange besætninger blev Bovaer introduceret i efterårsmånederne, hvor mælkeydelsen traditionelt falder. Et sådant fald kan derfor være blevet opfattet som en effekt af Bovaer, selv om rapporten samtidig peger på, at det sæsonmæssige fald i mælkeydelsen på landsplan i 2025 faktisk var mindre end i tidligere år.

- Der er betydelige årstidsvariationer i mælkeproduktionen, og det er noget, vi har kendt til i mange år. Når mange besætninger introducerer Bovaer på samme tidspunkt i efteråret, bliver det vanskeligere bagefter at skille effekterne fra hinanden, siger Niels Bastian Kristensen.

Intet entydigt mønster

Ifølge Niels Bastian Kristensen betyder de samlede resultater ikke nødvendigvis, at alle besætninger har reageret ens på Bovaer.

- Fraværet af et tydeligt samlet aftryk i dataene udelukker ikke, at nogle besætninger kan have oplevet problemer i forbindelse med Bovaer-fodring. Det betyder blot, at vi ikke kan se et entydigt mønster på tværs af dataene, siger han.

Niels Bastian Kristensen peger desuden på, at landmændenes oplevelser skal tages alvorligt.

- Vi står med en række beretninger, hvor vi må give mælkeproducenterne ret i, at det, de har oplevet, har været voldsomt. Nogle besætninger beskriver det at introducere Bovaer som at køre ind i en mur, og andre beskriver pludseligt opståede problemer i perioden med Bovaer-tildeling. Samtidig viser de samlede data ikke et entydigt negativt aftryk, og det er noget af det, der gør billedet komplekst, siger han.

Ændringer i mælkeanalyser

Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.

Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.

- Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl, siger Niels Bastian Kristensen.

Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.

- Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne, siger Niels Bastian Kristensen.

Behov for mere systematisk tilgang

Ifølge forskerne er der behov for mere kontrollerede undersøgelser, hvor besætninger følges før, under og efter introduktion af Bovaer.

- Vi bliver nødt til at få en bedre forståelse af, hvorfor nogle besætninger ser ud til at reagere anderledes end andre. Det kræver undersøgelser, hvor man følger besætningerne tættere og mere systematisk fra starten, siger Niels Bastian Kristensen.

Ud over undersøgelsen her er Aarhus Universitet i gang med flere undersøgelser af, hvordan metanreducerende stoffer påvirker køer. Blandt andet igangsatte man i 2025 et forskningsprojekt, som undersøger dyrevelfærd hos køer, der fodres med Bovaer. Projektet skal blandt andet følge køernes aktivitet, liggeadfærd, sociale adfærd og foderoptagelse, og resultaterne forventes at være klar i 2028.