PÅ ONSDAG SAMLES griseproducenter fra hele landet på Bygholm Landbrugsskole til krisemøde. Stemningen er mildest talt anspændt. Primært fordi erhvervet kæmper med en regering, der ifølge den nye minister for dyrevelfærd vil »omlægge griseproduktionen«. I producentkredse tales der nu om at blokere vejnettet i protest.

OM DET ER klogt, lader vi landbruget vurdere. Men det er let at forstå frustrationerne, fordi mange landmænd oplever, at deres levebrød bliver gjort til politisk kastebold, mens ministre og spindoktorer formulerer fikse overskrifter, som ikke er underbygget af gennemtænkte planer. Noget af det politiske tankegods kan endda vise sig at stride mod EU-retten. Det bliver vi klogere på onsdag.

MENS DE DISKUTERER staldindretning, afgifter og pressestrategier i Borgens korridorer, opruster præsident Putin og Rusland langs hele Europas grænse mod nord og øst. Efterretningstjenester og topofficerer fra Norge, Sverige, Finland og Danmark advarer i disse dage om alvoren og den reelle trussel for en storskalakrig. Samtidig sejler russiske lejesoldater gennem danske stræder. Det hele går lidt hen over hovedet på en del danskere. Her til lands diskuterer vi nemlig grise.

VI KUNNE PÅ ingen måde finde på at bagatellisere svineerhvervets krise. For den enkelte landmand, hvis virksomhed og families fremtid står på spil, er det altafgørende – og fuldt legitimt at kæmpe. Men for Danmark som samfund er spørgsmålet vel, om det virkelig er grise – eller som aktuelt også en ministers valg af en spindoktor – der bør fylde sendefladen, når vi samtidig står med to af historiens største trusler på vores dørtærskel?

FOR IKKE NOK med, at krigstruslen fra Rusland rykker nærmere – mange danskeres arbejdspladser er også i fare. Ifølge professor Jan Damsgaard fra CBS er kunstig intelligens på vej til at omdefinere arbejdsmarkedet i et omfang, vi aldrig har set. Han vurderer, at langt flere danskere end de cirka 300.000, der efter 2. verdenskrig skiftede fra landbrug til industri, snart må finde nye job. Og det er faktisk spindoktor-typer, jurister, undervisere og skriverkarle som os her på avisen, der rammes hårdest.

DET KAN VÆRE gode nyheder for landbruget. Professor Damsgaard vurderer i hvert fald, at manuelt arbejde vil få en overhånd på fremtidens arbejdsmarked – ikke mindst lønmæssigt. Håndværkere, mekanikere og landmænd kan blive de fag, hvor lønningerne stiger i fremtiden, mens akademikere falder i værdi på markedspladsen.

SÅ MÅSKE ER der alligevel håb for alle, der samles onsdag på Bygholm. For det arbejde, der dagligt udføres af praktikere med jord, dyr og maskiner, er måske inden længe ikke noget »tredjerangs«, som dele af samfundet kan se ned på fra et kontor i byen med rynket næse. Det, landmanden, tømreren og VVS'eren kan, kan tværtimod blive nogle af fremtidens mest efterspurgte kompetencer.

DET ER DERFOR ikke kun alle os, der er i og omkring landbrugserhvervet, der skal tage krisemødet på Bygholm seriøst. Erhvervets vilkår skal forsvares, og politikere skal holdes op på, om deres omlægningstanker overhovedet er juridisk gangbare. Det ville samtidig være relevant at minde den politiske top og de medier, der sikkert møder op på Bygholm, om, at nok er grise og dyrevelfærd vigtige dagsordener, men at det kniber med proportionerne i lyset af megadagsordener såsom Ruslands oprustning langs vores grænser og AI's forventede omvæltning af arbejdsmarkedet.

MEN MÅSKE ER de helt store dagsordener for komplicerede, og måske er det derfor en bekvem virkelighedsflugt at diskutere grise og kritisere landmænd, mens de reelle trusler tårner sig op.