Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Landbrugsselskabet Agrovis Nord ApS har købt en stor kvægejendom på Kolsnapvej vest for Vojens for 38,3 millioner kroner.

Det beretter JydskeVestkysten.

Med i handlen følger desuden besætning, maskiner og andet løsøre for knap 9 millioner kroner. Dermed løber den samlede handel op i 47,3 millioner kroner.

Bag selskabet står John Ivanov, Jakob Mørk og Søren Stadil, der i forvejen driver Agrovis ApS i Visby ved Tønder.

- Vi synes, at ejendommen passer ind i vores måde at drive landbrug. Der er ikke noget, der skal revolutioneres eller bygges til. Og jeg har faktisk tidligere arbejdet der som driftsleder, så jeg kendte ejendommen i forvejen. Det er jo lidt en fordel, fortæller Jakob Mørk til mediet.

Ejendommen omfatter omkring 147 hektar jord og 580 dyr. I Visby driver trioen allerede 700 malkekøer, 680 dyr til opdræt og 250 hektar planteavl.

BusinessEjendommeKvæg