Forbruget af antibiotika i dansk griseproduktion skal reduceres med 8 procent målt fra 2018 til udgangen af 2027.

Det fremgår af den nationale handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos dyr og i fødevarer, og det er en direkte konsekvens af den politisk fastsatte målsætning i Fødevare- og Veterinæraftalen.

Ifølge rapport nr. 2601 fra Landbrug & Fødevarer Gris, der beskriver udviklingen af forbruget i perioden 2018-2025, har der dog været en stigning i forbruget til smågrise i 2022-2023, mens der i de øvrige år generelt har været et faldende forbrug pr. gris.

Rapporten beskriver også resistensudviklingen hos relevante bakterier, som er isoleret på Veterinært Laboratorium i Kjellerup.

Det fremgår af rapporten, at det samlede antibiotikaforbrug i 2025 steg i kg aktivt stof med 2,2 procent i forhold til 2024. Målt i doser var stigningen på 3,4 procent, mens forbruget pr. gris (DAPD) var stort set uændret sammenlignet med 2024.

Forekomsten af antibiotikaresistens i kliniske hæmolytiske E. coli-isolater var generelt stabil i 2025, dog med en stigende tendens for fire antibiotika. Desuden var der et fald i antallet af isolater, som er resistente over for mange typer antibiotika.

Smågrise driver stigningen

Forbruget til søer og slagtegrise har været faldende i perioden, men det samlede antibiotikaforbrug til grise målt i kg er holdt oppe på grund af stigninger i forbruget til smågrise på 18,7 procent fra 2018 til 2025.

Ifølge rapporten har der inden for perioden 2018-2025 været en markant stigning i forbruget til smågrise i 2022-2023, mens der i de øvrige år generelt har været et faldende forbrug pr. gris. Den samlede stigning fra 2018 til 2025 skyldes udelukkende ændringer i præparatvalg. Således faldt forbruget til smågrise målt i doser med 1 procent fra 2018 til 2025 og faldt med 2,3 procent pr. smågris i 2025.

Fald hos søer og slagtegrise

Antibiotikaforbruget til søer med pattegrise og slagtegrise er reduceret betydeligt i perioden 2018 til 2025: Målt i kg aktivt stof er forbruget reduceret med 16,5 procent i begge aldersgrupper, mens reduktionen målt i ADDkg er på 11,8 procent for sohold og 20,9 procent for slagtegrise.

Forskellen skyldes mindre forskydninger i præparatvalg, for eksempel hos slagtegrise især reduktion af de relativt potente pleuromutiliner.

En del af faldet skyldes dog, at der er lidt færre søer og betydeligt færre slagtegrise. Målt i DAPD faldt forbruget med 3 procent til søer og med 7 procent til slagtegrise i perioden 2018 til 2025.

Målt i doser er antibiotikaforbruget til grise faldet med 9,5 procent fra 2018 til 2025. Baseret på måling af det samlede antibiotikaforbrug i kg aktivt stof, som angivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er reduktionsmålet på 8 procent ikke nået.

Antibiotikaopgørelse på flere måder

Antibiotikaforbruget til grise kan måles på flere måder – og det kan give forskellige billeder af udviklingen.

Kg aktivt stof

Viser den samlede mængde antibiotika. Det er denne måleenhed, myndighederne bruger i reduktionsmålet.

Doser (ADDkg)

Tager højde for, hvor stærkt et præparat er. Giver derfor et mere retvisende billede af, hvor meget der faktisk behandles.

DAPD (doser pr. 1.000 dyredage)

Viser behandlingsintensiteten – altså hvor stor en andel af grisene der er i behandling på en gennemsnitsdag.

Forskelle i præparatvalg kan betyde, at forbruget stiger i kg, selv om det falder målt i doser.

Kilde: Landbrug & Fødevarer Gris.

Grise