Ung kvinde: - EU bør også gøre noget for at forbedre landmandens hverdag

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Der er fokus på blandt andet generationsskifter og ligestilling, når EU i disse år skærer den europæiske landbrugspolitik til.

Det er i den forbindelse oplagt at spørge Marie Rasmussen, hvad hun synes. Som både ung og kvinde har hun således en holdning til, hvordan man i Bruxelles kan gøre mere for at hjælpe såvel ungt som kvindeligt islæt ind i erhvervet:

- Jeg tror, det handler meget om ikke kun at se på det økonomiske. For eksempel på regler og lovkrav, der ikke bør være alt for strikse, hvis man vil se nye landmænd i alle aldre og af begge køn tage over. Det vigtigste er at forbedre den hverdag, landmanden skal leve i. For man skal huske, at unge og ikke mindst kvindelige landmænd – i langt højere grad end de ældre mænd i landbruget – går mere op i at kunne kombinere deres selvstændige virke med deres familieliv. Vi forlanger nærmest en tilværelse, hvor vi er glade for vores job. Dét skal man overveje seriøst i Bruxelles: Hvordan man kan gøre noget for at skrue et attraktivt landmandsliv sammen, siger den 22-årige landmand.

Helst et arbejdsliv i bevægelse

Vi har sat Marie Rasmussen stævne på bedriften Pinborg Jersey lidt udenfor Assentoft ved Randers. Hendes far købte ejendommen for to år siden.

- Jeg er vokset op 12 kilometer herfra med brogede køer, nu er det så jerseykøer. Men det er stadig sjovt at være landmand, siger hun.

- Det er slet ikke mig at sidde stille foran en eller anden skærm en hel dag. Jeg kan godt lide at være i bevægelse det meste af tiden, at være løsningsorienteret samt at se resultatet af de ting, jeg optimerer i produktionen. Og så er der noget særligt over at arbejde med mennesker, og selvfølgelig dyrene, som Marie Rasmussen formulerer det.

Det er slet ikke mig at sidde stille foran en eller anden skærm en hel dag. Jeg kan godt lide at være i bevægelse det meste af tiden

Marie Rasmussen, landmand

Hun er udlært EUX-landmand fra Bygholm Landbrugsskole ved Horsens og arbejder som driftsleder her på Pinborgvej. Ambitionen er en dag at købe de omkring 200 årskøer og så lade faderen eje jorden – et par hundrede hektar majs, græs, vårbyg og hvede, der bruges til foder – samt bygningerne på gårdene Pinborg Jersey og Raunlund.

Marie Rasmussen understreger i øvrigt, at EU – efter hendes mening – allerede har gjort meget for at forbedre generationsskifterne i det landbrugserhverv, som man uden overdrivelse godt kan kalde for et gammelmandsfag. Det gælder ikke mindst, hvad angår initiativer som konkret etableringsstøtte og forskellige tiltag, der skal gøre det nemmere at erhverve jord.

- Man kan heller ikke ligefrem beskylde EU-systemet for at negligere udviklingen i landdistrikterne. Her gøres der rigtig meget for at skabe vækst af forskellig slags i det, nogen kalder yderområderne. Det er naturligvis også til landbrugets fordel og kan gøre det nemmere for unge landmænd at komme i gang med karrieren som selvstændig, hvis der i forvejen er gang i lokalområdet. Jeg synes måske godt, man kunne øge støtten til de helt unge landmænd, men man skal som sagt passe på, at der ikke kun er tale om økonomisk hjælp, pointerer Marie Rasmussen.

- Jeg håber, at EU kan være med til at skubbe Danmark i en god retning, så der ikke længere overimplementeres i så stor stil herhjemme. Det er vigtigt at være opmærksom på mængden af lovkrav, og det er lige så vigtigt, at de eksisterende regler er nemme at leve op til, siger den unge, kvindelige driftsleder.

Hun glæder sig derfor over, at EU har lagt op til eksempelvis bedre vilkår for vikarer i landbrugserhvervet:

- Her er man blevet mere lydhør overfor bedre barselsregler og rettigheder omkring barnets første sygedag. Det er skridt i den rigtige retning, for især sådan noget som barsel er besværligt i landbrugserhvervet. Der tales om, at der er endnu bedre vikarvilkår på vej i det europæiske landbrug, og jeg er rigtig spændt på at se, hvordan man vil føre de planer ud i livet, lyder det.

Den lille forskel

Marie Rasmussen er formand for foreningen De Kvindelige Bønder:

- Det har jeg vel været i godt og vel et par år. Man behøver ikke at være landmand for at være med i foreningen. Men det er et fællesskab for kvinder, der interesserer sig for landbrug. Vi laver en masse arrangementer, og vi nyder alle sammen at mødes med nogle mennesker, der – om man så må sige – taler samme sprog, fortæller Marie Rasmussen.

Takket være alskens hjælpemidler er tilværelsen som landmand knap så fysisk som i gamle dage. Dermed er der heller ikke længere den store forskel på mænds og kvinders formåen i faget.

- Derfor synes jeg egentlig også, der er god grund til at snakke forskellene mellem kønnene ned, som Marie Rasmussen formulerer det.

Hun mener dog, at der er mindst ét område, hvor kvinder er bedre end mænd, når det gælder fødevareproduktion:

- Der er vist ingen tvivl om, at vi kvinder med vores moderinstinkt har et større omsorgsgen end mænd, og at vi derfor nok er særligt gode til at passe kalve, smågrise og dyr i det hele taget, påpeger hun.

Marie Rasmussen følger spændt debatten om den kommende CAP-reform. Trods forskellige interessenters mange ønsker om ændringer af forskellig slags håber hun, at hektarstøtten består på et – stadig – højt niveau:

- Dén støtte er god at have og decideret uundværlig i langt de fleste landmænds regnskaber. Men den er også nødt til at være der med alle de ting, der forlanges af os. Tænk bare på kravene om et forbedret vandmiljø. Hvis vi skal leve op til de betingelser, der stilles, er det nødvendigt at have nogle midler til at kunne optimere tingene ude på bedrifterne, siger hun.

Det aldrende stuehus på Pinborg Jersey er ifølge Marie Rasmussen intet værd, og hendes plan er derfor denne sommer at flytte ind i en beboelsesvogn på matriklen. Om det en dag bliver til fælles adresse med kæresten Julius – som er halvt fåreavler og halvt murer – tør hun ikke spå om:

- Jeg skal i hvert fald bo her. Så må vi se, hvad han finder ud af, griner Marie Rasmussen.