Gennem årene har Jette Larsen været en fast og uundværlig del af hverdagen i Østdansk som økonomiassistent. Hun er kendt for altid at være hjælpsom, smilende og i godt humør – og for at møde både kolleger og kunder med en positiv tilgang. Jette har gennem sin tid i Østdansk været involveret i mange forskellige arbejdsopgaver og har med sit engagement og sin erfaring bidraget bredt i organisationen. Hendes indsats har haft stor betydning for både samarbejdet i huset og den service, vi leverer. Det er en imponerende præstation at kunne fejre 50 år samme sted, og det vidner om en helt særlig dedikation og indsats. Vi er stolte af som virksomhed at have Jette som medarbejder og værdsætter hendes store engagement og mangeårige bidrag til Østdansk. Jette Larsens 50 års jubilæum fejres ved reception i Østdansk kantine torsdag d. 2. juli kl. 15.00 - 17.00, hvor vi byder på kage og bobler. Alle er velkomne.

Indsend navnenyt

Klik på denne knap for at tilføje navnestof til vores nyhedsside. Som læser kan du selv indsende og dele navneoplysninger.