Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Biogasselskaberne udnytter, at landmændene i stigende grad er afhængige af at få deres husdyrgødning afgasset for at opfylde klimakrav og begrænse fremtidige afgifter.

Sådan lyder kritikken fra Landbrugets Biomasseleverandører (LBBL), der på sin nyligt afholdte generalforsamling rettede en skarp kritik mod både biogasbranchen og de politiske rammevilkår for husdyrproduktionen.

Ifølge foreningens formand, Jørgen L. Tørnæs, risikerer landmændene at stå tilbage med en stadig større del af omkostningerne, mens biogasselskaberne får gevinsterne.

- Flere steder ser vi nu, at biogasselskaberne udnytter denne tvangssituation til at trykke priser og vilkår i bund. Samtidig høster anlæggene store gevinster på at opgradere gassen og sælge den rene, biogene CO2 videre til lagring og Power-to-X, siger Jørgen L. Tørnæs.

Han mener, at landmændene bør have del i den økonomiske værdi, som biomassen skaber.

- Men kulstoffet kommer fra landmandens marker og stalde. Vi accepterer ikke en forretningsmodel, hvor landmanden tager al risikoen og de stigende omkostninger til bjærgning og logistik, mens anlægsejerne skummer fløden, siger han.

Vil have del i CO2-gevinsten

LBBL efterlyser derfor kontrakter, der sikrer biomasseleverandørerne en andel af værdien fra både biogen CO2 og eventuelle klimakreditter. Foreningen frygter, at landmændenes behov for at reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen kan svække deres forhandlingsposition over for biogasselskaberne.

Samtidig peger foreningen på, at den nye gødningslov, L5, skaber yderligere udfordringer for afsætningen af afgasset gylle. Ifølge LBBL er der behov for bedre muligheder for separering og afsætning af den afgassede biomasse, hvis biogasproduktionen fortsat skal kunne udvikle sig.

På generalforsamlingen rettede LBBL også kritik mod de politiske ambitioner om at begrænse husdyrproduktionens klimaaftryk gennem blandt andet CO2-afgifter. Foreningen fremhæver, at husdyrgødning spiller en central rolle i både energiproduktionen og næringsstofforsyningen til landbruget, især i Jylland og på Fyn.

- På Christiansborg overser man, at landbruget i Jylland og på Fyn allerede fungerer stort set cirkulært netop på grund af vores stærke husdyrproduktion. Kvæggylle, grisegylle og energirigt kyllingemøg omdannes til grøn energi og føres tilbage som værdifuld gødning, der erstatter importeret kunstgødning, siger Jørgen L. Tørnæs.

Ser også forretningsmuligheder

Han kritiserer samtidig forskellen i den afgiftsmæssige behandling af husdyrproduktionen og handelsgødningen.

- Det er dybt ulogisk, at man lægger en CO2-afgift på danske køer og grise, mens importeret, fossilbaseret handelsgødning går fri, siger formanden.

Trods kritikken ser biomasseleverandørerne også nye forretningsmuligheder i udviklingen af biogassektoren. Det gælder især brug af græs fra arealer, der omlægges som følge af de nye reguleringskrav.

Med udfasningen af majs som energiafgrøde og stramningen af energiafgrødeloftet til fire procent får biogasanlæggene ifølge foreningen behov for at finde alternative kilder til kulstof og tørstof. Græs kan være en del af løsningen, men kun hvis økonomien hænger sammen for landmændene.

LBBL efterlyser derfor lempelser af de administrative regler for anvendelse af miljøgræs til biogasproduktion. Samtidig understreger foreningen, at biogasanlæggene skal betale en pris, der som minimum dækker leverandørernes omkostninger til høst, ensilering og transport.

Dermed sender biomasseleverandørerne et klart signal til biogasbranchen om, at nye råvarer og øgede klimakrav ikke må blive en anledning til at forringe landmændenes økonomiske vilkår.

Politik