Årets planteavlsudflugt går til Sjælland

Tag med Velas Planteavl på en inspirerende fagudflugt til Sjælland, hvor vi kommer helt tæt på passionerede planteavlere og spændende produktionsformer.

På turen besøger vi blandt andet en økologisk specialafgrødebedrift med avanceret mekanisk ukrudtsbekæmpelse, et gods med fokus på fremavl og flydende gødning – og en moderne bærproduktion med tunneldyrkning og eget pakkeri.

 

Tyvelsegård
Det første stop er på Tyvelsegård, hvor Anders Jensen driver godt 400 ha med specialafgrøder:
sukkerroer, spinat, lucerne, rødkløver, olieræddike til frø, quinoa, strandsvingel, hestebønne , raps og rug. Bedriften drives økologisk – og vi kan f.eks. lære rigtig meget om håndtering af ukrudt uden kemi. Her strigles på 24 m, radrenses med sektionsløft, og der anvendes en selvudviklet ”ukrudtsoptrækker” i roer og spinat.

 

Førslev Gods
Næste stop er Førslev Gods, som driver ca 1000 ha agerjord. Her vil driftsleder Henrik Simonsen vise rundt. Der dyrkes hvede, rug, vårbyg og havre, meget af det til fremavl. Herudover rødsvingel, strandsvingel, hvidkløver, sukkerroer, spinat, hestebønner og vinterraps. På Førslev anvendes Flex Fertilizer, hvor de har deres eget anlæg til fremstilling af flydende gødning. Er det fremtidens gødningsform?

 

Hyldetoftegård
Til sidst skal vi besøge Hyldetoftegård, hvor Søren Olesen fortæller om produktion af bær: jordbær, hindbær, brombær, solbær, ribs og stikkelsbær. Bærrene dyrkes i store tunneloverdækninger for at beskytte bærrene igennem sæsonen og for at forlænge bærproduktionen til hele sommeren. Alle bær nedkøles og pakkes i eget pakkeri på gården. Bærrene sælges via GASA-Nordgrønt samt direkte til COOP.

Dagen sluttes af med en dejlig middag på “Solsikken” i Skælskør.
Her skal vi nyde en god omgang mad og drikke inden turen går hjemad.

 

Program

08.00
Afgang med bus fra Velas Vissenbjerg

08.30
Opsamling ved afkørsel 44 Knudshoved – rasteplads Knudshoved, Nyborg

8.45
Opsamling ved afkørsel 43 Halsskov – rasteplads Storebæltsvej, Korsør

9.45 – 12.30
Rundvisning på Tyvelsegård

12.30 – 13.00
Frokost

13.00 – 15.30
Rundvisning på Førslev Gods

Kaffe og kage

16.00 – 17.30
Rundvisning på Hyldetoftgård

18.00 – 19.30
Middag på Solsikken i Skælskør

19.30 – 20.30
Kørsel hjem med bus
(Ankomst Vissenbjerg ca. kl. 20.30)

 

Tilmelding

Tilmelding senest d. 10. juni 2026 via formularen her på hjemmesiden.
For eventuelle yderligere spørgsmål til dagens program, kan du kontakte seniorrådgiver i Planteavl, Kirsten Larsen.

Turen er sponsoreret af:
Flex Fertilizer System

16-06-2026 - 17-06-2026
Velas
Afgang kl. 8.00 fra: Velas Vissenbjerg, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg