Det Internationale Kornråd (IGC) har nedjusteret forventningerne til den globale kornproduktion i 2026/27 med 3,3 millioner ton, mens det globale forbrug fortsætter op for fjerde år i træk. Dermed ventes verdens slutlagre at falde fra 637,7 millioner ton til 614,9 millioner ton.

Det vurderer Agromarkets.

Det er især lagrene af hvede, majs og byg, der ventes at falde, og det sender nye prisstøttende signaler til markedet.

På kort sigt har møllehvede vist tegn på styrke, men fredag den 24. april mødte markedet modstand.

- Det betyder, at nok er potentialet på kort sigt stigende, men der er endnu ikke været moment nok i markedet til at ændre det faldende potentiale på mellemlang sigt, lyder det i Agromarkets analyse.

For planteavlere kan udviklingen få betydning. Lavere lagre gør markedet mere følsomt over for vejrproblemer, eksportrestriktioner og stigende inputpriser. Samtidig kan usikkerhed om gødning og energi presse udbytterne globalt.

Vurderingen er derfor, at høst 2026 prismæssigt ser mere interessant ud end for få måneder siden.

Finans