Præcisionsjordbrug forbindes ofte med avancerede traktorer, kostbare GPS-systemer og ny teknologi. Men i praksis handler det først og fremmest om at forstå variationerne i marken og bruge denne viden til at sætte ind, hvor behovet er størst.

Det påpeger planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen, Agrovi.

- Man skal vide, hvad der foregår ude i marken. To områder i den samme mark kan være meget forskellige. Hvis vi kan finde forskellene, kan vi også behandle områderne forskelligt, siger han.

Det bliver stadig mere aktuelt, fordi stigende priser og strammere miljøkrav efterlader mindre plads til standardløsninger.

- Hvorfor give den samme mængde gødning til hele marken, hvis afgrøden ikke har det samme behov overalt, spørger konsulenten.

- Start med at undersøge, hvad der allerede står i maskinhuset. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Første skridt er at få den taget i brug dér, hvor den giver mening, påpeger planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen fra Agrovi.

- Start med at undersøge, hvad der allerede står i maskinhuset. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Første skridt er at få den taget i brug dér, hvor den giver mening, påpeger planteavlskonsulent Jesper Lejre Nielsen fra Agrovi.

Følger afgrøden fra såning til høst

Ét af de mest udbredte redskaber er biomassekort baseret på billeder fra satellitter eller kameraer monteret på droner.

Kortene viser variationer i afgrødens udvikling og kan blandt andet pege på områder med næringsstofmangel, vandstress eller dårlig etablering.

- Biomassekort giver os et billede af forskellene i marken. Det giver noget konkret at arbejde videre med, forklarer Jesper Lejre Nielsen.

Oplysningerne kan omsættes til tildelingskort, som styrer udsæd eller gødning. Data kan også bruges til at tælle planter efter fremspiring, vurdere etableringsprocenten og estimere udbyttet i blandt andet kartofler, majs og grøntsager.

Teknologien kan desuden anvendes i markforsøg. Ved at sammenligne biomassen i forskellige forsøgsled kan landmanden eksempelvis vurdere, hvordan forskellige former for jordbearbejdning påvirker afgrøden.

Sprøjter kun, hvor ukrudtet står

Præcisionsteknologien får også en voksende rolle inden for planteværn. Droneoptagelser kan registrere ukrudt og danne grundlag for et sprøjtekort, som fortæller sprøjten, hvor den skal åbne og lukke.

Afhængigt af ukrudtstrykket og det anvendte udstyr kan spotbehandling reducere pesticidforbruget markant – i enkelte behandlinger med op mod 90 procent.

- Man behøver ikke vælge mellem en god effekt og et lavere forbrug. Hvis vi kan finde ukrudtet og kun behandle dér, kan vi spare pesticider og samtidig sikre en effektiv bekæmpelse, siger Jesper Lejre Nielsen.

Muligheden kan få større betydning i takt med politiske planer om at nedbringe pesticidforbruget.

Data skal ende i en beslutning

Mere data skaber dog ikke automatisk større værdi. Gevinsten opstår først, når oplysningerne fører til konkrete beslutninger i marken.

- Der er efterhånden rigtig mange muligheder for at indsamle data. Men det skal give mening på den enkelte bedrift. Hvis vi ikke kan omsætte oplysningerne til handling, bliver det bare endnu et kort på computeren, siger han.

Det gælder også i forhold til den kommende kvælstofregulering. Når kravene bliver mere målrettede, bliver kendskabet til variationerne inden for den enkelte mark mere værdifuldt.

Hvert kg gødning og hver liter planteværn skal skabe størst mulig værdi, samtidig med at påvirkningen af miljøet begrænses. Det øger kravene til både dokumentation og beslutningsgrundlag.

- Jo bedre vi forstår markerne, desto bedre mulighed har vi for at tilpasse dyrkningen, siger Jesper Lejre Nielsen.

Afhængigt af ukrudtstrykket og det anvendte udstyr kan spotbehandling reducere pesticidforbruget markant – i enkelte behandlinger med op mod 90 procent.

Afhængigt af ukrudtstrykket og det anvendte udstyr kan spotbehandling reducere pesticidforbruget markant – i enkelte behandlinger med op mod 90 procent.

Undersøg maskinerne før nyindkøb

Landmanden behøver ikke nødvendigvis investere i en helt ny maskinpark for at komme i gang. Mange eksisterende traktorer, såmaskiner, gødningsspredere og sprøjter kan allerede håndtere tildelingskort eller sektionsstyring.

Selv om udstyret ikke kan regulere i helt små områder, kan sektionsbredder på eksempelvis 6-12 meter stadig give en gevinst.

- Start med at undersøge, hvad der allerede står i maskinhuset. Mange landmænd har mere teknologi, end de selv er klar over. Første skridt er at få den taget i brug dér, hvor den giver mening, slutter konsulenten.

Planter