63-årig vendelbo: - Vi landmænd bliver fodret med vores egen hale

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Det er under al kritik, at CAP-midler skal gå til at kompensere de danske landmænd, som afgiver arealer til den grønne trepart.

Sådan lyder det fra den erfarne landmand Klaus Aage Bengtson, der nævner dansk enegang som en af de helt store udfordringer i forbindelse med den europæiske hektarstøtte.

- Man fodrer os jo med vores egen hale. Det bliver vores økonomi da ikke bedre af, siger den 63-årige vendelbo.

- Dansk landbrug har et nettooverskud på en 10-11 milliarder kroner. Nu vil man først forbyde PFAS-midler, hvilket ifølge Seges koster to-tre milliarder kroner. Så kommer kvælstofreguleringen, der ifølge Bæredygtigt Landbrug resulterer i et tab på tre til fire milliarder kroner. Og dernæst skal den støtte, der egentlig var tiltænkt fødevareproduktionen, gå til det stik modsatte, nemlig at udtage arealer. Er der snart noget tilbage? I hvert fald giver det ingen som helst mening at tale om et erhverv på støtten, tilføjer han.

1.130 hektar jord

Området lidt uden for Ulsted ved den lille havne- og turistby Hals tager sig flot ud sådan en solbeskinnet forårsdag. Klaus Aage Bengtson erhvervede sig Elsnab Landbrug beliggende lige ved Limfjordens udmunding i Kattegat tilbage i 2014. Hvorefter han i øvrigt straks opkøbte nabogården.

- Jeg er vokset op blot et par stenkast herfra på slægtsgården Nordkær, siger han – og vifter med den ene arm i retning af sønnen Svend Olavs nuværende bopæl.

I alt 1.130 hektar frøgræs, hvede, triticale, vårbyg og raps driver Klaus Aage og Svend Olav Bengtson. De ejer hver en halvdel af virksomheden i det sydøstlige Vendsyssel. En fastansat samt to pensionister og en enkelt elev hjælper til på Elsnab Landbrug I/S.

Økologer er de ikke længere, far og søn: I 2025 konverterede de tilbage til konventionel planteavl.

- Det skyldtes blandt andet, at der blev skåret så meget i de næringsstoffer, man må bruge som økolog, at det blev meget svært at dyrke korn. Derudover døjede vi med ukrudt af flere slags, lyder det.

Alligevel er den nu konventionelle landmand Klaus Aage Bengtson absolut ikke modstander af, at økologiske producenter får et højere hektartilskud end deres konventionelle kolleger:

- Tværtimod så ved jeg jo bedre end de fleste, hvor bøvlet det er at være økolog. Man er da nødt til at favorisere økologerne, hvis de skal kunne leve af det – når de kun producerer det halve af, hvad vi andre frembringer, som han formulerer det.

Allerhelst så vendelboen dog, at EU's hektarstøtte helt blev droppet:

- Men det skal i så fald være i hele EU, så vi kan konkurrere på lige vilkår, siger han.

Stadig et dejligt erhverv

Mens vi bevæger os hen over markerne langs Holtetvej, understreger Klaus Aage Bengtson, at han stadig nyder livet som landmand.

- Det er fantastisk at se noget gro op af jorden. Og det er jo heller ikke særligt svært at blive fascineret af de store maskiner, siger han.

Lokationen her er oplagt til især frøgræs, fordi klimaet er mildere end andre steder i Vendsyssel.

- Vi har ikke så mange frosthårde nætter som længere inde i landet, fortæller han.

Samtidig kan landmanden – som er tidligere næstformand for Bæredygtigt Landbrug – underholde længe om de efter hans mening uretfærdige rammevilkår i dansk landbrug. Dog med den essentielle tilføjelse, at modstanden mod moderne landbrugsproduktion altså også trives i bedste velgående i resten af Vesteuropa:

- Det er lige så slemt i Belgien og Holland, og Frankrig er også godt på vej. Jeg mødte en hollænder på NutriFair-messen i Fredericia, og han fortalte mig, at de kun må give 40 kilo kvælstof pr. hektar i denne sæson. Omvendt ser vi, hvordan landbrugsproduktionen stiger i lande som Sverige og Polen, siger han.

- I min verden er det så dumt, at vi her i det vestlige Europa neddrosler fødevareproduktionen i en tid, hvor der bliver flere og flere mennesker på kloden, og de ovenikøbet efterspørger masser af kød og mejeriprodukter. Blandt andet i Kina, hvor min ene søn bor – derovre bliver middelklassen bare større og større. Og vi ved jo fra de internationale prognoser, at der bliver brug for mere fremfor mindre kød i fremtiden. Jeg har selv prøvet at indgå et samarbejde, hvor jeg skulle producere glutenfri havre til havredrik, men der var simpelthen ikke basis for det. Ganske få mennesker gider at have det. Så lad os dog producere det, der efterspørges på markedet, tilføjer Klaus Aage Bengtson.

Lad os dog producere det, der efterspørges på markedet

Klaus Aage Bengtson, landmand

En dag må vi sadle om

Han er bange for, at det danske samfund skal opleve egentlig fødevaremangel, inden alvoren går op for både lovgivere og den brede befolkning:

- Og sådan tror jeg desværre, at det ender en eller anden dag: At man er nødt til at sadle helt om – og så pludselig vil give tilskud til at få produktionen op at stå igen, forudser han.

- Man skal være klar over, at hver eneste gang man strammer en eller anden regel, skubber man til strukturudviklingen i dansk landbrug. Og den går i retning af, at familieejede landbrug som vores er på vej ud, mens storkapitalen kommer til at eje alle bedrifterne. Spørgsmålet er, om det virkelig er det, vi vil som samfund? Desuden kan jeg garantere dig for, at det er hårdt at være en del af al den ufaglige regulering og det pres, medierne lægger på erhvervet. Som selvejere er vi da også selv kommet dertil, hvor vi sidder over middagsbordet og diskuterer muligheden for at flytte til Østeuropa, fortæller Klaus Aage Bengtson.

Trods utilfredshed med partiets landbrugslinje i nyere tid er han blevet i Venstre, hvor Klaus Aage Bengtson endog er formand for den lokale partiforening i den gamle Hals Kommune. Hustruen Anne-Marie – som i det daglige deltager i driften hjemme på gården – blev i efteråret valgt ind i Aalborg Byråd, også for det gamle landbrugsparti.

Parret har fire voksne børn:

Karl Johan, som bor i Kina og driver handelsvirksomhed i Hongkong, hvor han får produceret økologisk bambusundertøj samt nedbrydelig emballage.

Karen Kirstine, som er bosat i Næstved og er gymnasielærer i Høng.

Svend Olav, som altså har halvpart i familiens landbrugsvirksomhed.

Plus Anne Mette, som netop er blevet HHX-student – og snart er klar på nye eventyr i Australien.

- Jeg fik aldrig selv rejst som ung, så nu sponsorerer jeg gerne børnenes internationale udflugter, fortæller en smilende Klaus Aage Bengtson.