Småbønder kræver kursændring i EU’s landbrugspolitik

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Hvis der er noget, de danske landbrugsorganisationer kan blive enige om, er det modstanden mod renationalisering af den europæiske landbrugsstøtte.

Dermed hører enigheden imidlertid også op.

For mens eksempelvis Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug frygter for unødigt mange miljø- og klimakrav fra blandt andet skiftende danske regeringer, er en helt anden forening omvendt bekymret for, at en øget medbestemmelse til de enkelte medlemslande kan gå udover den grønne omstilling.

Ifølge Frie Bønder – Levende Land er EU-Kommissionens forslag om at renationalisere CAP’en således dybt problematisk set fra et miljø- og klimasynspunkt. Forslaget betegnes som en potentiel katastrofe i relation til den grønne omstilling af landbruget.

- Ved at overlade udformningen af CAP’en til medlemsstaterne udhules de fælles grønne ambitioner og flytter ansvar væk fra EU, forklarer foreningens forperson Ole Davidsen.

- Kun at garantere hektarstøtten og samtidig afskaffe de øremærkede budgetter til miljø- og klimainitiativer i landbruget er en farlig og uansvarlig vej. Disse tiltag vil kunne forvride landbruget i EU, og i stedet for at skabe en fælles landbrugspolitik får vi nu en skævvredet landbrugspolitik, hvor medlemsstaterne med et ensidigt fokus på konkurrence kan tilgodese deres nationale landbrug for konkurrencemæssige fordele på bekostning af miljø, klima og europæisk samhørighed, tilføjer han.

Til kamp for de små landbrug

Frie Bønder – Levende Land blev stiftet tilbage i 2003 og ser sig selv som de rette arvtagere efter husmandsforeningerne. Foreningen repræsenterer mindre landbrug og mener, at det er smålandbrugene, der arbejder visionært og bæredygtigt med naturvenlige og agroøkologiske jordbrug, men modarbejdes af myndighederne, mens det, der benævnes industrielt storlandbrug, beskrives som værende både moralsk og økologisk bankerot. Foreningen arbejder for, at ejendomsretten bør spredes på flere hænder end i dag og er medlem af den internationale småbonde- og landarbejderorganisation La Via Campesina med domicil i Bruxelles.

EU-Kommissionen har i sit budgetforslag lagt op til en europæisk landbrugsreform – kaldet CAP’en – der fra den 1. januar 2028 opererer med et mindre landbrugsbudget samt med et støtteloft på højest 100.000 euro eller 750.000 kroner for hver enkelt bedrift, ligesom kommissionen altså vil give medlemsstaterne større indflydelse på, hvordan milliardstøttekronerne bliver fordelt. I sidste ende er det op til såvel de 27 EU-medlemslande som Europa-Parlamentet at godkende CAP-reformen 2028-2034.

Ifølge Frie Bønder – Levende Land lægger EU-Kommissionen op til en decideret farlig renationalisering af landbrugspolitikken uden at have modet til reelt at ændre det landbrugssystem, der »har udtømt vores jorde, forurenet vores vand, marginaliseret små producenter og ført os længere væk fra en bæredygtig fødevareproduktion«. Foreningen kræver et fundamentalt opgør med EU’s landbrugspolitik.

- Vi kan ikke løse klimakrisen, biodiversitetskrisen og fødevareusikkerheden med flere teknofiks, flere patenter og et fortsat ensidigt fokus på konkurrenceevne. CAP’en skal tilbage til sit oprindelige formål: At sikre mad til Europas befolkning, ikke på bekostning af men i samspil med naturen, siger forperson Ole Davidsen.

Han mener, at den foreslåede renationalisering af landbrugsstøtten desuden åbner op for, at den danske stat endnu engang kan omgå den fordelingsnøgle, der ellers har til formål at dirigere støtten fra de store landbrug mod de små. Det mener Frie Bønder – Levende Land, at man eksempelvis gjorde ved den seneste CAP-reform via det, foreningen kalder tvivlsomme data og dårlige undskyldninger.

- Der lægges op til, at støtten skal gå til dem, som har mest brug for den – men det har vi efterhånden en tradition for at ignorere i dansk landbrugspolitik, lyder det.

Nemmere adgang til jord

Til gengæld hilser foreningen EU-Kommissionens mulige opgør med hektarstøtten velkommen, jævnfør forslaget om et fremtidigt støtteloft. Der er ligeledes lagt op til, at støtten fremadrettet skal være degressiv, hvilket betyder, at støtten per hektar falder i takt med den stigende mængde hektar.

- Det er den rette vej at gå, men der er en del usikkerhed omkring, hvor stor en effekt det reelt vil skabe, og derfor mener vi, at loftet skal være lavere end det foreslåede. Støtteloftet bør heller ikke stå alene men skal kombineres med mekanismer, der kan regulere adgangen til og køb af land, hedder det.

Blot 12 procent af EU’s jordbrugere er under 40 år, og herhjemme skal op mod en tredjedel af heltidsbedrifterne generationsskiftes indenfor de kommende få år. Derfor er adgangen til jord en stor udfordring, og det skyldes ikke mindst spekulation i landbrugsjord grundet det, som Frie Bønder – Levende Land kalder den blinde hektarstøtte.

Derfor anerkender foreningen også, at problematikken omkring hektarstøtte og generationsskifte endelig bliver italesat af EU-systemet. Problemet er dog større end hektarstøtten, det drejer sig ifølge Frie Bønder – Levende Land ligeledes om ordentlig løn og rimelige levevilkår for madproducenterne. Derfor kritiserer foreningen, at ingen midler i EU-Kommissionens budgetudspil er garanteret til generationsskifte-strategien, der i stedet udliciteres til medlemsstaterne.

Anders Led Behrend, næstforperson i Frie Bønder – Levende Land, spørger:

- Hvem får lov at repræsentere landbruget og ungdommen?

Her hentyder han til, at en del aktører er utilfredse med, hvordan tidligere landbrugsforhandlinger – for eksempel omkring Den Grønne Trepart – er forløbet. Ikke mindst i forhold til, hvem der fik lov til at deltage i forhandlingerne.

- Medmindre disse diskussioner åbnes op, når vi aldrig til roden af problemet, siger Anders Led Behrend.

- I dag tjener landbrugere i EU i gennemsnit kun 60 procent af lønnen i andre erhverv, og jordbrugere under 40 år har den laveste gennemsnitsindkomst i Europa. Hvordan forestiller man sig, at det tiltrækker den næste generation til landbruget, hvis man ikke kan leve af det, spørger næstforpersonen.

Sådan lyder kravene

Frie Bønder – Levende Land kalder på en landbrugspolitik, der:

Prioriterer generationsskifte og adgang til jord – eksempelvis inspireret af franske ejerskabsmodeller med forkøbsret for unge og agroøkologiske producenter.

Stopper støtte til produktion, der udarmer jorden og undergraver madsuveræniteten.

Skaber en retfærdig støttefordeling, hvor man prioriterer små lokale og naturnære jordbrug og jordbrugsfællesskaber.

Forbyder køb af afgrøder under produktionsomkostningerne. Priserne på maden skal afspejle, hvad det koster at producere den – inklusive en retfærdig løn.

Baserer sig på FN’s rettigheder for bønder.

Uenig med Venstremand

Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen understregede forleden her i avisen, at det er de største landbrug, der er med til at sikre den helt essentielle fødevareforsyningssikkerhed i Europa:

- Hvis man vil producere fødevarer med det mindst mulige miljø- og klimaaftryk, skal man udnytte de teknologiske muligheder, og det kræver driftsenheder af en vis størrelse. I Danmark dyrker vi mere for mindre, og det skyldes jo netop stordriftsfordelene. Hvis vi vender tilbage til Morten Korch-landbrugene, får vi nogle helt andre og meget højere fødevarepriser at se, lød advarslen fra Asger Christensen.

Dét budskab giver man ikke meget for i Frie Bønder – Levende Land:

»Europa står ved en skillevej. Skal vi fortsætte den industrialiserede og globaliserede kurs – eller støtte de jordbrugere, der allerede viser vejen med regenerativ, naturnær og agroøkologisk dyrkning? For at overkomme de forskellige kriser, som samfundet og landbruget som erhverv befinder sig i, har vi ikke behov for at skubbe til en øget industrialisering og teknologisering af landbruget. Vi har behov for en landbrugspolitik, der sætter menneskene, jorden og klimaet i centrum«, mener foreningen.

Ved at overlade udformningen af CAP’en til medlemsstaterne udhules de fælles grønne ambitioner og flytter ansvar væk fra EU

Ole Davidsen, forperson, Frie Bønder - Levende Land