Klar tendens: EU-milliarder flyttes fra traditionel hektarstøtte til grønne ordninger

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Hektarstøtten lever i bedste velgående. Men en stadigt større andel af landbrugstilskuddet fra EU-systemet ender i dag som støtte til konkrete ordninger inden for blandt andet klima, natur og biodiversitet.

Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde denne sommer.

De nye fakta viser således ret markante forskydninger i den landbrugsstøtte, som de fleste forbinder med traditionel hektarstøtte. Det er nu et milliardbeløb, der går til grønne projekter.

Det samlede beløb for direkte tilskud til landbrugssektoren i Danmark er steget fra 7,6 milliarder kroner i 2024 til 9,4 milliarder kroner i 2025. Det svarer til en stigning på mellem en femtedel og en fjerdedel af beløbet.

På samme tid er de såkaldte bioordninger vokset betydeligt mere. Her beretter Danmarks Statistik om en stigning i støtten fra 425 millioner kroner i 2023 til 1,25 milliarder kroner i 2025. Eller hvad der svarer til tæt på en tredobling inden for blot to år.

Det er særligt støtte til biodiversitet og bæredygtighed, der er i kraftig stigning. Denne ordning har oplevet at vokse fra 54 millioner kroner i 2023 til ikke færre end 318 millioner kroner sidste år.

Tilføjes skal det dog, at mange midler ikke blev søgt i 2023, fordi landmændene ikke fandt ordningerne attraktive. Derfor hævede man satserne fra 2024, så man kunne anvende de penge, man ikke havde fået brugt året forinden. De danske myndigheder måtte allernådigst spørge EU om lov til at flytte penge med over i 2024. En del af beløbet handler altså ikke om, at man har hævet støtten, men at man ikke havde fået brugt tidligere bevillinger.

Gradvis omlægning

Vi har bedt Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, om at kommentere på udviklingen. Han fortæller, at han studsede lidt over statistikken, da han forleden så den gengivet i landbrugspressen:

- Nu har vi kigget lidt mere detaljeret på tallene. En del af udviklingen dækker over periodiseringer – det vil sige, at den støtte, der egentlig hidrører til for eksempel 2024, først er blevet udbetalt i 2025, måske som følge af langsom sagsbehandling, forklarer han.

Niels Lindberg Madsen understreger dog samtidig, at tendensen skam er god nok: Det direkte tilskud stiger noget mindre end de såkaldte bioordninger.

- Tallene fra Danmarks Statistik dækker blandt andet over den gradvise omlægning af EU’s landbrugsstøtte i retning af at understøtte en mere klima- og miljøvenlig landbrugsproduktion, lyder det.

- Det er en udvikling, som Landbrug & Fødevarer bakker op om, og som også peger fremad i forhold til den landbrugsreform, der efter planen venter i 2028, tilføjer den EU-politiske chef.

Landbrug & Fødevarer har gjort et stort lobbyarbejde for at påvirke udformningen af den kommende CAP-reform, der efter planen skal gælde fra den 1. januar 2028. L&F kæmper således for en retfærdig europæisk landbrugsreform, der i høj grad bør belønne miljø- og klimarigtigt landbrug (hvilket underforstået vil være til dansk landbrugs fordel).

- Det, der bekymrer os, er især de forskellige tiltag fra EU’s side, der gør den ellers fælles europæiske landbrugspolitik mindre fælles. Vi kan godt frygte, at man i Danmark vælger at bruge måske 40 procent af støttemidlerne udelukkende på miljø- og klimatiltag, mens andre medlemslande går meget mindre op i hensynet til planetens ve og vel og for eksempel kun vil anvende fem procent på dette område. Det giver en konkurrencemæssig ujævn bane at spille på, siger Niels Lindberg Madsen.

Indvendingerne fra den EU-politiske chef skal ikke opfattes sådan, at han – eller L&F – opponerer mod miljø- og klimatiltag. Heller ikke i forbindelse med CAP-reformen. Modstanden fra Axelborg skal forstås på den måde, at der bør være fælles retningslinjer på tværs af landegrænserne i EU.

- Faktisk er det en prioritet for os, at EU’s landbrugspolitik også bidrager til at skubbe europæisk landbrug i retning af en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion. Derfor argumenterer vi også for, at landmændene ikke bare skal kompenseres for de meromkostninger, som tiltagene skaber, når man for eksempel bliver bedt om at dyrke mere miljø- og klimavenligt – men at de også skal have en ekstra betaling som belønning. Ellers vil alt for mange bønder være for tilbageholdende med at tilslutte sig den grønne omstilling. Det er i dén retning, man skal kigge: At prioritere flere penge til disse tiltag. Men – og det er helt centralt – at det sker på et fælles EU-niveau. Det er et element, vi savner i kommissionens udspil til en ny CAP-reform, siger Niels Lindberg Madsen.

Undgår at sende penge tilbage

Han hæfter sig i øvrigt ved en særlig detalje, når han studerer de nyeste tal for CAP-støtten:

- Stigningen for miljøteknologi og moderniseringsstøtte viser blandt andet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i sidste øjeblik lykkedes med at få udbetalt tilskud til landmænd, som havde investeret i miljøteknologi som blandt andet overdækning af gylletanke. Hvis ikke det var sket, skulle Danmark have sendt pengene retur til EU, siger Niels Lindberg Madsen.

Sidstnævnte problematik er velkendt for de aktører, som følger EU-støttesystemet tæt. Det er nemlig ofte sket, at de pågældende midler er blevet sendt retur til Bruxelles.

Direktør Flemming Hedegaard fra rådgivningsfirmaet FHAgro er tidligere blevet interviewet til denne avis og anslog ved den lejlighed, at støtte til flere hundrede gylletank-overdækninger i Danmark hvert år går tabt, fordi det ikke lykkes for landmændene at få entreprenørhjælp til tiden. Han fortalte om sine erfaringer i relation til en konkret sag hos den sjællandske planteavler og griseproducent Peter Kiær fra Haslev – og direktøren vurderede ved den lejlighed, at adskillige hundrede millioner kroner, der egentlig var stillet til rådighed for danske landmænd, hvert år ryger tilbage til EU:

- Det er efter min mening katastrofalt, at de penge aldrig kommer ud at arbejde herhjemme. Det skyldes dels de utallige regler og ordninger, men ligeledes – og her må dele af landbruget også kigge indad – flere helt urealistiske fantasiprojekter, der tager embedsfolkenes tid, forklarede Flemming Hedegaard.

- Hvis der så i det mindste blot var tale om danske statspenge. Så kunne midlerne i stedet gå til velfærd eller krudt og kugler, når de ikke blev brugt til det oprindelige formål. Men her forsvinder pengene helt fra det danske samfund og ryger tilbage i EU-systemet. Det føles virkelig spildt, tilføjede direktøren for FHAgro.

Det, der bekymrer os, er især de forskellige tiltag fra EU's side, der gør den ellers fælles europæiske landbrugspolitik mindre fælles

Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer