TBS-direktør fratræder med øjeblikkelig virkning
Adm. direktør Jan Garder er fratrådt sin stilling hos TBS Maskinpower. Fremover overtages det overordnede ledelsesansvar af Martin Geiser og Aksel Antonsen.

TBS Maskinpower oplyser i en pressemeddelelse, at CEO Jan Garder pr. 13. maj 2026 er fratrådt sin stilling efter gensidig overenskomst med aktionærerne. Foto: Erik Hansen
TBS Maskinpower oplyser i en pressemeddelelse, at adm. direktør Jan Garder pr. 13. maj 2026 er fratrådt sin stilling efter gensidig overenskomst med aktionærerne.
Fremover bliver det Martin Geiser og Aksel Antonsen, der får det overordnede ansvar i koncernen. De to har allerede driftsansvaret i TBS- og Valtec-forretningerne og får nu også ansvaret for leverandører, samarbejdspartnere og ledelsesmæssige opgaver på tværs af organisationen.
Ifølge pressemeddelelsen får ændringen ingen betydning for den daglige drift i TBS’ og Valtecs service- og salgsafdelinger.
– Ændringen har ingen betydning for den daglige drift af TBS og Valtec service- og salgsafdelingerne, lyder det i pressemeddelelsen.
TBS Maskinpower oplyser samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke er yderligere kommentarer til ændringen i ledelsesforholdene.





































