Spar penge med årlig betaling
Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 15. oktober 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Naturstyrelsen femdobler næsten sit økonomiske loft fra 150 til 745 millioner kroner og indgår aftaler med fire rådgivende ingeniørfirmaer, WSP Danmark, Cowi, Niras og Rambøll, om rådgivning til klima-lavbunds- og kvælstofprojekter.
Eksperter har foreslået, at landmænd beholder kvælstofkvoten, når jord afgives til den grønne trepart. Ministeriet har undersøgt modellen, men peger blandt andet på EU-retlige udfordringer, fremgår det af Altinget.
Tag alle midler i brug, lyder opfordringen fra læserbrevsskribenten til Landbrug & Fødevarers viceformand i debatten om organisationens strategi og rolle i den grønne trepart og kvælstofreguleringen.
»Vi slipper jo landbruget fri nu«, lød det fra minister Christian Rabjerg Madsen under et samråd om tilliden til den grønne trepart og den kommende kvælstofregulering. Men Kim Edberg Andersen (DD) stillede spørgsmålstegn ved, hvor frit landbruget reelt bliver, hvis kravene samtidig betyder, at landmænd får brug for mere jord til blandt andet braklægning og dermed har mindre jord at afgive til natur- og skovprojekter.
Trods chokket over det pludselige byggestop venter Landbrug & Fødevarer stadig at deltage i den kommende firepart om fremtidens griseproduktion. Der er dog en rød linje. Hvis den krydses, vil L&F forlade forhandlingsbordet.
Den nye kvælstofregulering risikerer at få landmænd til at vælge brak frem for permanent udtagning af jord, advarer professor Jørgen E. Olesen. Han efterlyser en langsommere indfasning, så den grønne treparts langsigtede mål ikke bliver sværere at nå.
Jesper Arnth vil ikke stå på mål for et klimavirkemiddel, der hæmmer dyrevelfærden. Fremover skal den enkelte kvægbruger selv kunne vælge Bovaer, mener formanden for L&F Kvæg.
Aftalekredsen bag den grønne trepart hæver kompensationen til landbruget for den nye kvælstofregulering med 692 millioner kroner. Dermed vokser den samlede kompensationsramme i 2027 til 1,9 milliarder kroner. En del af pengene hentes fra en reserve til pyrolyse.
Ændrede miljømål, hårdere kvælstofregulering og et fagligt grundlag, som Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved. Efter et møde mellem landbrugets repræsentanter i de 23 lokale treparter retter organisationen nu en bred kritik mod de politiske beslutninger, der er kommet til siden trepartsaftalen i 2024.
Det nationale sprøjteforbud skal udløse en erstatning på mindst 20 milliarder kroner, hvis det følger de nuværende regler og domspraksis på området. Det mener L&F-formand Søren Søndergaard. Politikerne mener noget andet.
EU-Kommissionens formand lover opbakning til Europas landmænd og varsler nye initiativer om vand, risikostyring og klimaskader. Men signalerne fra Bruxelles står i kontrast til nye danske miljøkrav, lyder det fra L&F.
Minister for natur- og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), vil i løbet af kort tid modtage flere hundrede stævninger fra landmænd, som rejser krav om ekspropriationserstatning for et trecifret milliardbeløb.
Jorden er stadig landmandens vigtigste aktiv. Men fremover er det ikke kun den bedste jord, der har værdi. Det har den rigtige jord i den rigtige strategi, skriver Jens Axel Kruchov i denne klumme.
Bedre salg syd for grænsen mere end fordobler bundlinjen hos DanRoots. Rodfrugtsproducenten ser samtidig et marked, hvor forsyningssikkerhed får større betydning – men L5 skaber markant usikkerhed om fremtiden.
Det er dybt ærgerligt at ville grave grøfter internt i erhvervet, som lederen i Effektivt Landbrug forsøger på, skriver viceformand i Landbrug & Fødevarer i en kommentar til bladets leder tirsdag.
Det kan ligne et billede af et erhverv, der først indgår en aftale og bagefter protesterer mod regningen.
Lodsejere skal ikke længere rydde træer og buske på arealer i den nye ordning for vådområde- og lavbundsprojekter. Samtidig bliver der åbnet for VE-anlæg.
Arbejdet i de lokale grønne treparter bør sættes i bero over hele landet, mener Danske Svineproducenter. Samtidig retter organisationen en hård kritik mod Landbrug & Fødevarer, som den mener bør gå langt mere offensivt ind i den politiske kamp.
Nye beregninger med NUAR-værktøjet viser markant mindre udvaskning fra rodzonen under elefantgræs end under brak. På JB4-jord ved Thise er forskellen 3 mod 11 kg N pr. hektar ved ugødet drift.
De danske slagtegriseproducenter er under ekstremt pres. Pengene fosser ud af driften, og politikerne gør det nu endnu vanskeligere at producere slagtegrise i Danmark, lyder advarslen.
·0:00 / 0:00
