Der er ikke noget quickfix: På Hverringe er kampen mod græsukrudt et fælles projekt

På Hverringe Gods ved Kerteminde sætter de en ære i at producere frø. Faktisk har produktionen af frø så stor betydning, at det ifølge driftsleder Rune Gjengedal kan koste dem alt, hvis ikke de vinder kampen mod græsukrudt.

Når driftslederen skal pege på de vigtigste redskaber i kampen mod græsukrudt på de mange hundrede hektar, er svaret ikke et bestemt middel eller den nyeste teknologi.

Det er noget langt mere jordnært.

- Det er helt banalt håndværk. Og så er det sædskifte og kommunikation. Der er ikke noget quickfix eller én nem løsning. Det er kombinationen af mange små ting, siger Rune Gjengedal.

På godset dyrkes en lang række frøarter, og frøproduktionen har gennem mange år været en vigtig del af bedriften.

Netop derfor er uønskede græsarter noget, der bliver taget alvorligt.

Alle øjne skal med i marken

Arbejdet med græsukrudt har været i gang målrettet gennem flere år. Væselhale har tidligere voldt store problemer, mens blandt andet italiensk rajgræs og rævehale også kræver opmærksomhed.

Ifølge planteavlsrådgiver i Velas, Lars Jørgensen, er Hverringe Gods’ tilgang med til at forsøge at være på forkant en god strategi.

- Det handler om løbende at holde markerne rene i stedet for først at skulle gøre dem rene, når problemet er stort. Finder man eksempelvis et hjørne med italiensk rajgræs, kan løsningen være at slå det af. Så mister man måske noget af afgrøden, men det kan være den pris, man må betale for at undgå, at problemet vokser sig stort og breder sig til hele marken, siger han.

På Hverringe Gods spiller medarbejderne derfor en central rolle. Rune Gjengedal fremhæver blandt andre Rasmus Loff Østergaard, der fungerer som hans højre hånd i markbruget, men understreger, at indsatsen afhænger af hele holdet.

- Man skal være god til at kommunikere blandt alle i flokken, så medarbejderne deler, når de opdager noget i marken. Hvis man misser noget, kan man hurtigt blive sat et år tilbage, siger han.

Lars Jørgensen peger på det samme.

- Alle øjne skal arbejde, når medarbejderne er i marken. Man må gerne undre sig over det, man ser. Tag et billede, registrer det, og få det undersøgt. Det kan sagtens vise sig ikke at være noget, men det er langt bedre end at opdage problemet, når det har bredt sig, siger han.

Væselhale er kommet under kontrol

Den vedholdende indsats har allerede givet resultater. Væselhale, der tidligere var en udfordring på Hverringe, er i dag kommet ned på et niveau, hvor den kan håndteres.

En del af strategien har blandt andet været ændringer i sædskiftet.

- Vi har eksempelvis arbejdet med to gange vårbyg, inden vi har et udlæg. Der kan vi få ryddet noget op. Væselhale er et mere banalt problem for os i dag, fordi vi nu kan håndtere det, siger Rune Gjengedal.

Men så snart ét problem er under kontrol, kan et andet opstå. Derfor er langsigtet planlægning afgørende.

- Hvis man hele tiden tænker på, at man skal have god frøproduktion om fem år, så tænker man anderledes, end hvis man kun ser på næste år. Et år frem i tiden er ikke nok. Femårsplaner er nok vigtigere, end man regner med, siger han.

Teknologien kan ikke stå alene

Droner, data og nye teknologier indgår også i arbejdet på Hverringe, og medarbejderne i marken er flittige brugere af FarmTracking. Alligevel vil Rune Gjengedal advare mod forestillingen om, at teknologien kan løse problemerne alene.

- Teknologi er fantastisk, og eksempelvis droner kan spotte nogle ting. Men har du ikke de rigtige medarbejdere og det gode håndværk med, så kan du ikke løse det. Du skal bruge alle virkemidler for at lykkes, siger han.

For Rune Gjengedal kommer kampen mod græsukrudt derfor tilbage til den samme pointe: Der skal arbejdes med hele systemet.

- Sædskiftet og medarbejderne er kernen i det her. Man skal være ærlig omkring de fejl, man laver, lære af dem og komme videre. Det er godt gammeldags håndværk, siger han.