Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 23. august 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Nu er der indkaldt til et pressemøde om resultatet af de seneste måneders forhandlinger i den grønne trepart, som regeringen nedsatte i december sidste år.
Ifølge TV 2 er en aftale i den grønne trepart kommet på plads. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at kommentere nyheden.
- Vi må både anerkende vores andel af de reelle udfordringer, og at der er mange andre aktører i Danmark, som har langt mere fokus på hårde sanktioner mod landbruget, end de har på arbejdspladser og udviklingsorienterede løsninger, skriver formanden for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer i dette læserbrev.
Forskere giver bud på, hvor meget det koster at forske og innovere sig frem til at nå Danmarks klimamål.
Det er en stor udfordring at fastslå drivhusgasudledningerne fra både husdyr, afgrødeproduktion og kulstofrige jorde, fastslår rapport fra Aarhus Universitet.
Selvom flere køer betyder mere CO2 i atmosfæren, er en dansk klimaskat på de biologiske processer ikke relevant, da koantallet falder i Danmark, lyder det fra næstformanden i Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen.
Ifølge officielle tal udleder de danske køer millioner af tons drivhusgasser hvert eneste år. Hos organisationen Bæredygtigt Landbrug regner man med et stort rundt nul. Forklaringen følger her.
At regeringen nu fjerner kvægundtagelsen bør være dråben, der får Landbrug & Fødevarer til at trække sig fra den grønne trepart, lyder det fra formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær. Han opfordrer L&F til at forhandle direkte med politikerne i stedet.
Direktør for politik, bæredygtighed og kommunikation i Landbrug & Fødevarer, Morten Boje Hviid, er uenig med formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær i, at Landbrug & Fødevarer bør trække sig fra den grønne trepart.
Svarer-rapporten tager ikke højde for ny viden, der betyder, at landbruget kan nå 2030-klimamålet uden en CO2-afgift, lyder det fra mælkeproducent.
Selvom landmanden laver klimavenlige tiltag på bedriften som pløjefri dyrkning, efterafgrøder, m.v., ændrer det ikke på hans CO2-afgift i modellerne fra Svarer-udvalget. Det er der gode grunde til, forklarer professor, der har været med til at lave anbefalingerne.
Anbefalingerne fra Svarer-udvalget skal holde en balance. Det er ikke muligt at have individuelle udledningsfaktorer for hver enkelt bedrift, hvis vi skal nå at implementere en effektiv klimaregulering inden 2030, forklarer professor, der har været med til at lave anbefalingerne.
- Landbruget kan godt nå sine CO2-reduktioner uden en CO2-afgift. Det har vi blandt andet Michael Svarers ord for, påpeger Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen, som derfor opfordrer til, at L&F trækker sig fra trepartsforhandlingerne.
Trods frustrationer over den kommende CO2-afgift skal vi ikke demonstrere. Vi skal acceptere demokratiet og stoppe med at råbe »idioter« ad hinanden. – Det er Danmark for godt et land til, lød det fra formanden for Landboforeningen Kronjylland.
Der er potentiale for at reducere udledningen af CO2 fra dansk oksekød med 20-30 procent. Det viser undersøgelse fra Seges Innovation.
- Pt. kan vi faktisk lave en 30 kg gris i Danmark en lille 100 kroneseddel billigere, end hvad de kan i Tyskland. På denne uges So-seminar gjorde sektordirektør Christian Fink Hansen det klart, at det er grøn skattereform, dyrevelfærd og vandmiljø, der fylder på den politiske dagsorden i år, men at en økonomisk bæredygtig griseproduktion altid er i fokus.
Der blev opfordret til at kræve, at landbruget skal have flere parter med i den grønne trepart, men LandboNord-formanden afviste idéen på foreningens generalforsamling.
