Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 26. juni 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Som del af den nye grønne trepartsaftale vil 500 gram hakket oksekød i 2030 koste en krone mere ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V). Det er et regnestykke, som direktøren i Fødevaredanmark ikke forstår, samtidig med han atter maner til, at man får lagt afgift på udenlandsk kød – noget som den nye trepartsaftale ikke indeholder spor af.
Der er mange reaktioner på den grønne trepartsaftale, og de stritter i alle retninger. Vi har samlet nogle af reaktionerne her.
Den fynske skovfoged Stefan Rud Petersen fra Faurholt Skov og Natur ser positivt på den nye grønne trepartsaftale, hvor der er godt nyt om mere skov og natur.
Svine- og planteavler Brian Sørensen ser muligheder i den grønne trepartsaftale. Men det kræver, at man bliver bedre til at regulere på baggrund af fakta, fastslår han.
»Aftale om et Grønt Danmark« vil give jordpriserne et yderligere nøk opad, vurderer cheføkonom, der også tror, at flere danske landmænd vil søge mod udlandet.
Den adm. direktør i Arla Foods sammenlignede det første udkast til CO2-afgiften i februar med hasardspil med landbruget. Nu med offentliggørelsen af trepartsaftalen er Peder Tuborgh mere optimistisk og sætter Arlas incitamentsmodel som skoleeksempel på en løsning for dansk mælkeproduktion.
Aftalen slår ikke landbruget ihjel. Men selvom resultatet kunne være værre, sender den et signal om manglende tillid til landmændene, vurderer Bæredygtigt Landbrugs formand.
Mandag aften blev den grønne trepartsaftale med blandt andet CO2-afgift på landbrug offentliggjort. Den har delt vandene, men hos Skovdyrkerne er der overordnet set tilfredshed.
Steen Bitsch, adm. direktør i Vestjyllands Andel, er tilfreds med at der forelægger en afgjort grøn trepartsaftale, og uvishederne er vekslet til konkrete planer for, hvordan dansk landbrug skal agere fremadrettet.
Topchef i grovvaregiganten DLG, Kristian Hundebøll, er glad for at se, at man har landet en bred trepartsaftale, der skal sikre en fremtidig dansk landbrug- og fødevareproduktion. Nu er det, ifølge den adm. direktør, tid til, at alle parter sætter handling bag ordene.
Regeringen sidder med flertallet. Så trepartsaftalen bliver ikke endnu værre for landbruget, når den bliver til lov, vurderer Jens Peter Aggesen, formand for Agerskovgruppen. Han tror, løbet er kørt for traktordemonstrationer.
Konklusionerne fra Den grønne trepart er godt nyt for det danske havmiljø, mener professor Stiig Markager.
Den grønne trepart ønsker en afgift på hver født gris i Danmark. Pengene skal efterfølgende udbetales som en præmie for hver gris, der slagtes i Danmark. Målet er at støtte slagtning af grise i Danmark og hæmme eksporten af smågrise.
Med afgørelsen i den grønne trepart er der lagt strategi med finansiering, som kommer den danske pyrolyse-branche til gode. Treparten sigter nemlig mod, at biokul skal fange og lagre 0,3 mio. ton CO2 i 2030, hvilket blot giver branchen blod på tanden.
Trods glæde hos DN-præsident Maria Reumert Gjerding er det langt fra alle med tilknytning til Danmarks Naturfredningsforening, der glæder sig over aftalen i Den grønne trepart.
Over de næste 10 år vil Novo Nordisk Fonden afsætte 10 milliarder kroner til omlægning af danske arealer, så der bliver plads til mere natur og biodiversitet samt landbrugsproduktion baseret på moderne teknologier.
Fra 2028 indføres der en CO2e-afgift på udledninger fra lavbundsjorde. Målet er at øge incitamentet til at indgå aftaler om offentlige jordopkøb. Samtidig understreges det, at man kan anvende ekspropriation, hvis det skønnes nødvendigt.
- Det er jo helt vildt, det er jo helt vanvittigt, siger mælkeproducenternes formand om trepartsaftalen, som han betegner som en aftale, hvor landbruget skal bøde for, at Danmark kan fråse videre med sit fossile forbrug.
- Hvis der er en forudsætning, der skrider, så vi kommer til at mangle et eller andet, så er vi enige om, at det er i landbruget, vi skal finde det, der mangler, siger Lars Løkke Rasmussen (M), der ser det som et vigtigt signal til industrien, transportsektoren og resten af Danmark, som dermed slipper for en klimaregning.
