Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 23. august 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
En joke om at bygge en galge i 1824, som blev serveret, da professor Michael Svarer talte inden Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling har vakt forargelse i danske medier, der anvender udtryk som blandt andet »professortrussel«. Michael Svarer slår dog fast, at den joke var helt inden for skiven.
Ved den officielle åbning af Agro Nord kunne Henrik Dalgaard byde velkommen til en udsolgt husdyrmesse – og selvom han slog fast, at sorte skyer ikke skulle fylde, blev flere af landbrugets udfordringer nævnt.
Jacob Jensen slår nu fast, at aftalen i regeringsgrundlaget på klimaområdet vil være den vigtigste rettesnor i forhold til forhandlingerne om en CO2-afgift.
I landbruget bør man ærgre sig over, at Danmarksdemokraterne ikke vil forhandle om en CO2-afgift på de biologiske processer, skriver de to V-folketingsmedlemmer Anni Matthiesen og Erling Bonnesen i dette debatindlæg.
Selskabet Frichs Pyrolysis ser enorme muligheder i pyrolyseanlæg, også på landbrugets vegne. Kan man hente den nødvendige kapital, og ryddes bureaukratisk bøvl af vejen, håber man kunne fordoble sine leverancer hvert år fra om to år.
I et år, hvor priserne har stabiliseret sig, oplever entreprenørvirksomheden Hansen & Larsen A/S faldende forespørgsler fra landbrugskunder, hvilket har gjort, at man er gået tilbage på bundlinjen.
Bæredygtigt Landbrug er gået i gang med at udarbejde et etisk kodeks, efter den meget omtalte episode på foreningens nylige generalforsamling, skriver organisationen.
I Svarer-rapporten barsles der med en afgift, der er to-tre gange højere end landbrugets samlede overskud i et almindeligt år, så »vi kommer ikke til at leve længe med sådan en afgift«, advarer viceformand i L&F, som desuden påpeger det urimelige i, at landbruget forærer CO2-kreditter til andre erhverv, som er højere end det, man ønsker landbruget reduceret med.
En kontroversiel kommentar på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling forleden har floreret i medierne. Nogle mener, at der er tale om en trussel, og personen selv påstår, der var tale om »en joke«. Hvad synes du?
Selvom frømarkedet i øjeblikket er lidt presset, ser den sydsjællandske planteavler Martin Lyder Andersen lyst på en fremtid for frøavl i Danmark.
Der er brug for en hurtigere afklaring af en CO2-afgift på landbruget, mener Klimarådet, der opfordrer til, at man dropper forhandlingerne i den grønne trepart.
CO2-afgiften vil give udfordringer i landbruget, og en høj en af slagsen vil kunne mærkes mange steder. Blandt andet hos kartoffelavler Ove Søndergaard, der har regnet på, hvad han kan se ind i med forskellige afgiftsniveauer.
Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.
Søren Søndergaard kalder Svarer-rapporten grundig og saglig, men også et tydeligt bevis på, at der venter et stort politisk arbejde forude i den grønne trepart.
Dagens Svarer-rapport og de foreslåede modeller har også været på dagsordenen for grovvareselskabet Vestjyllands Andel. Her mener adm. direktør Steen Bitsch, at modellerne er geografisk skævvridende og truer lokalsamfund og følgeerhverv.
Danish Crowns topchef kalder Svarer-udvalgets fremlæggelse »befriende«, men frygter for op imod hver femte af sine ansattes job. Arlas koncernchef er direkte skuffet over en udsigt til en produktionsnedgang i landbruget, uanset valget af CO2-model.
