KL advarer: Trepartens tempo kræver politisk handling

Den grønne trepart er kommet godt fra land. Men det er ikke givet, at tempoet kan fortsætte. Det er meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL), der i en ny statusopdatering peger på, at de lokale treparter har leveret et stort stykke arbejde – men at næste fase bliver vanskeligere.

Nu skal planerne nemlig omsættes til konkrete projekter i landskabet. Og ifølge KL kræver det national politisk handling, hvis fremdriften skal fastholdes.

- Det er ikke skåret i sten, at det nuværende momentum og høje tempo kan fortsætte. Vi er på vej ind i en svær fase, hvor projekterne skal gå fra planer til virkelighed – og mange af dem på én og samme tid. Derfor har vi brug for at få ryddet de barrierer væk, der står allermest i vejen, hvis vi skal lykkes med at komme i mål. Det kræver national politisk handling, og det ser vi frem til at gå i dialog med en kommende ny regering om, siger Anders Winnerskjold, formand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg.

Ifølge KL handler barriererne blandt andet om at sikre flere kvalificerede medarbejdere, opkøbe mere jord, øge lodsejernes incitament til indsatser på højbundsjorde samt sikre, at omlægningsprojekterne ikke tæller med i anlægsrammen.

Roser indsatsen lokalt

Kommunerne er primus motor i de 23 lokale treparter, som sidste år alle kom i mål med at vedtage deres omlægningsplaner. Og hos KL lægger man vægt på, at den lokale indsats indtil nu har været stærk.

- Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start. Det er kun lykkedes, fordi parterne – kommunerne, lodsejerne, landbruget og naturorganisationerne – sammen har leveret et stort stykke arbejde og udvist et kæmpe sammenhold, lyder det fra Anders Winnerskjold.

Omlægningsplanerne indeholder over 5.600 potentielle projekter, der kan levere på målene i aftalen.

Få projekter er færdige

Statusrapporten viser også, at der primo maj 2026 allerede er cirka 1.200 projekter i gang eller anlagt. Det dækker blandt andet over forundersøgelser og færdigetablerede vådområder.

- Vi har lavet planer for, hvordan vi vil ændre landskabet, og vi har allerede gang i over tusind projekter. Det betyder, at vi nu begynder at se åer, der slynger sig gennem landskabet, hvor fiskehejre, traner og døgnfluer nu vender tilbage til de nye vådområder. Nye træer, hvor der før var marker, og ålegræs i vores fjorde, begynder at spire. Det er fantastisk, at vi allerede er nået dertil, siger udvalgsformanden.
Kun få projekter er helt i mål

Samtidig viser tal fra Mars-databasen, at selv om mange projekter er i gang, er langt færre afsluttet. Ifølge databasen er der lige nu 1.390 trepartsprojekter, men blot 81 af projekterne er kommet helt i mål.

De registrerede indsatser omfatter kvælstofreduktioner på 4.316 ton ud af et indsatsbehov på 12.776 ton, 89.421 hektar lavbundsjord ud af et indsatsbehov på 140.000 hektar samt en skovrejsningsindsats på 3.167 hektar ud af et mål på 250.000 hektar.

Derudover viser KL’s status, at der er registreret en historisk overansøgning på de statslige tilskudsordninger. Alene i 2025 er der søgt EU-midler for knap 2 milliarder kroner til blandt andet kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter på over 44.000 hektar.