Østerbjergegård: - Bliver man hjemme, siger man ja

Mandag går turen fra Østerbjergegård ved Sønder Felding til landbrugets stormøde i Odense.

Tre markfolk og griseproducent Mikael Rabjerg har valgt at tage af sted. Til spørgsmålet om hvorfor er hans svar klart:

- Fordi det her kan blive begyndelsen på slutningen, hvis det bliver implementeret.

- Jeg ser ikke andet, end at det bliver et problem – både i forhold til gyllen, dyrere korn og alle de andre ting, der er i spil. Hvis endnu flere landmænd forsvinder, rammer det også foderstoffirmaerne, maskinhandlerne og ikke mindst landdistrikterne. Jeg hørte i radioen i morges (fredag, red.) borgmesteren i Struer fortælle, at 18 procent af kommunens borgere er direkte beskæftiget i landbruget, og det var hun også bekymret for. Så man er nødt til at vise ansigt, påpeger Mikael Rabjerg, der siden 2006 har drevet soholdet på Østerbjergegård i et ApS sammen med René Lomholt.

Deltager ikke i demonstration

Han forklarer videre, at de på Østerbjergegård har valgt at deltage i stormødet, men ikke i de efterfølgende demonstrationer.

- Helt ærligt tror vi ikke meget på at stå uden for Christiansborg og kigge på hinanden. Hvis forslaget bliver gennemført, og konsekvenserne bliver så alvorlige, som det ser ud til, må vi på et tidspunkt bruge andre midler. Så må vi sige til slagterierne og mejerierne, at der ikke skal sendes varer ud i butikkerne. Det er jo os landmænd, der i sidste ende ejer dem, og derfor må vi også have indflydelse nok til at sige sådan, siger Mikael Rabjerg.

Han vurderer dog også, når han læser på Facebook om krisemødet, at det virker, som om den almindelige befolkning er begyndt at opdage, at situationen er alvorlig.

- Jeg har snakket med foderstoffirmaet her til morgen. De møder også op, alle dem der overhovedet kan, for det er også deres levebrød, påpeger griseproducenten.

Et centralt omdrejningspunkt for utilfredsheden er lovforslag L 5 om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser i land- og skovbruget. Spørger man Mikael Rabjerg, skal lovforslaget ikke gennemføres, som det ligger nu.

- Og den skal slet ikke træde i kraft fra 1. januar, understreger han.

- Det handler om at møde op og vise, at nu står vi sammen. Bliver man hjemme, så er man jo stiltiende. Så siger man på en måde ja til det. Derfor blev vi enige om at tage fire mand af sted, påpeger han.

Skal købe korn til grisene

Hvad den nye kvælstofregulering helt konkret vil betyde for den vestjyske bedrift, er endnu uvist. Men Mikael Rabjerg forventer konsekvenser for både markbruget og soholdet.

- Min kollega, som står for markerne, har for eksempel lige fået tegnet en kontrakt på 50 hektar kartofler, og han skal alene for kartoflerne braklægge 110 hektar. Derudover er der alt det andet. Raps kræver jo også meget braklægning, påpeger Mikael Rabjerg og fortsætter:

- Så vi skal jo have så meget brak, at vi skal til at købe korn ind for at have foder nok til grisene. I dag stemmer det sådan set nogenlunde overens med det, vi dyrker, og det, vi bruger.

Vi kan ellers godt lide mørke skyer, når de betyder regnvejr. Men ikke når de kommer ovre fra Christiansborg

Mikael Rabjerg, griseproducent, Sønder Felding

Udvidelsesplaner kan blive bremset

På den korte bane er det dermed især i markbruget, at det vil påvirke produktionen på Østerbjergegård. Men der er også regeringens forslag om at begrænse udvidelser af griseproduktionen.

-  Vi havde faktisk planlagt, at hvis vi kom op på 800-900 søer, så var vi nødt til at lave nogle tilbygninger. Men det må vi jo ikke, sådan som det står lige nu. Det er også en begrænsende faktor. Hvis det bliver implementeret, så begrænser det vores muligheder, påpeger Mikael Rabjerg om udsigten til, at planerne om at udvide soholdet kan blive bremset.

- Jeg syntes allerede, at Den Grønne Trepart var stort, men nu smadrer de da det hele totalt, lyder Mikael Rabjergs klare vurdering.

Han forklarer nærmere, at de lige præcis i deres område ikke blev så hårdt ramt i Den Grønne Trepart, sådan som det så ud på retentionskortet, men understreger, at det jo stadig betyder noget for hele Danmark.

- Jeg er ikke avlsdyrleverandør længere, men hvis jeg stadig havde været det, kunne det jo være mine kunder, det gik ud over, tilføjer han og understreger, at det godt nok ser lidt sort ud lige nu.

- Vi kan ellers godt lide mørke skyer, når de betyder regnvejr. Men ikke når de kommer ovre fra Christiansborg. De mørke skyer bryder vi os ikke om, bemærker han med et strejf af humor i en alvorlig tid.

Politiske konsekvenser

Michael Rabjerg mener også, at sagen kan få politiske konsekvenser – ikke mindst for Venstre, hvis partiet ender med at bakke op om forslaget.

- Jeg kan godt forstå, at man er med til at forhandle og prøver at påvirke det så langt, man kan. Men hvis man ikke kan få de nødvendige ændringer igennem og alligevel stemmer ja, så er der noget, jeg ikke forstår. Men jeg er heller ikke politiker, siger han.

Han peger på, at flere Venstre-borgmestre har udtrykt bekymring for konsekvenserne for landdistrikterne.

- Jeg tror, det kan blive farligt for Venstre. Der er trods alt mange landmænd, der stemmer på Venstre, og jeg er ikke sikker på, at de bliver ved med det, hvis partiet stemmer ja til det her. Politisk er de på en knivsæg, vurderer Mikael Rabjerg.

Hvem laver maden?

For Michael Rabjerg handler den aktuelle debat dog også om noget mere grundlæggende. Han savner en større forståelse for, hvor fødevarerne kommer fra, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis produktionen i Danmark bliver reduceret.

- Jeg tror simpelthen ikke, de forstår det. For mange mennesker er mad bare noget, man henter i supermarkedet.

Han nævner som eksempel, at landbruget kunne demonstrere sin betydning ved at begrænse leverancerne af fødevarer til butikkerne. Samtidig understreger han, at det ikke nødvendigvis er den rigtige vej at gå.

- Så gør man selvfølgelig også befolkningen sur, og det skal vi passe på med. Vi skal finde en god og korrekt måde at gøre det på. Men hvis vi kunne vise, at det faktisk er os, der laver maden – og at uden os kommer der ikke noget – så tror jeg, der ville ske noget, uddyber han.

Håber politikerne forstår alvoren

Forud for stormødet gør Mikael Rabjerg sig ingen forestillinger om, at mødet i sig selv får regeringen til at skrotte planerne. Men han håber, at politikerne vil forstå alvoren.

- Jeg forventer ikke, at Christian Rabjerg Madsen går hjem og siger: »Ej, vi smider det hele i skraldespanden og begynder forfra.« Men jeg håber, han forstår, at det her er mere alvorligt, end de egentlig er klar over, lyder det fra Mikael Rabjerg, der fortsætter:

- Og hvis de gennemfører det, så håber jeg også, at der bliver talt om, hvad vi så gør. For så er vi nødt til ikke kun at vise dem den pæne side og være flinke og rare. Så er vi nok nødt til at tage lidt hårdere fat og fortælle dem, hvem der laver maden.