Nye tal: Næsten 60.000 job i landkommunerne er knyttet til landbruget
Knap hvert sjette private job i landets 31 landkommuner findes i landbruget, fødevareindustrien eller nært tilknyttede erhverv. Nye tal kommer, mens Folketinget behandler nye krav til landbrugets kvælstofudledning.

Det hænger dårligt sammen, hvis man vil skabe vækst i Danmark, når man samtidig laver politiske beslutninger, der går ud over beskæftigelsen i landdistrikterne, lyder det fra Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen. Arkivfoto: Anne Wolfenberg
59.700 personer i landets 31 landkommuner arbejder enten direkte i landbruget eller i virksomheder, der forarbejder landbrugets råvarer eller leverer varer og tjenester til produktionen.
Det svarer til 15,7 procent af alle private arbejdspladser i landkommunerne. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som eStatistik har gennemført for Fødevarealliancen.
Tallene offentliggøres samtidig med, at Folketinget behandler nye regler for landbrugets kvælstofudledning. Fødevarealliancen frygter, at reglerne vil reducere landbrugsproduktionen og dermed sætte arbejdspladser i landdistrikterne under pres.
- Tallene viser sort på hvidt, hvor afgørende landbruget er for beskæftigelsen i særligt landkommunerne. Derfor er det også rimeligt at forlange, at politikerne får belyst konsekvenserne for beskæftigelsen, før de gennemfører nye regler, der vil reducere produktionen markant, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.
Mere end hvert fjerde job i Lemvig
Landbrugets betydning for beskæftigelsen varierer betydeligt mellem kommunerne.
Størst er andelen i Lemvig Kommune, hvor 28,3 procent af de private arbejdspladser ifølge opgørelsen er knyttet til landbruget, fødevareindustrien og nært tilknyttede leverandørvirksomheder.
På Læsø er andelen 26,1 procent og på Samsø 23,3 procent. Herefter følger Thisted med 22,7 procent og Ringkøbing-Skjern med 22,3 procent.
- I Lemvig Kommune er mere end hvert fjerde private job knyttet til landbruget og fødevareproduktionen. Og forsvinder de arbejdspladser, står der ikke bare nye job og venter om hjørnet. Det er den virkelighed, politikerne er nødt til at forstå, siger Leif Wilson Laustsen.
Ifølge Fødevarealliancen omfatter Danmarks Statistiks opgørelse ikke alle virksomheder, som har indtjening fra landbruget. Eksempelvis kan entreprenører, smede, elektrikere, mekanikere, vognmænd og revisorer have landbruget blandt deres kunder uden at være medregnet som landbrugsafhængige arbejdspladser.
Markant forskel på land og hovedstad
Opgørelsen viser samtidig en stor geografisk forskel. Mens 15,7 procent af de private job i landkommunerne er placeret i de erhverv, som analysen knytter til landbruget, er den tilsvarende andel 3,2 procent i hovedstadsområdet.
Fødevarealliancen mener derfor, at nye begrænsninger for landbrugsproduktionen kan få væsentligt større beskæftigelsesmæssige konsekvenser i landdistrikterne end i de større byområder.
- Vi bruger masser af politisk energi på at tale om et Danmark i balance og om at skabe attraktive arbejdspladser uden for de største byer. Så hænger det dårligt sammen, hvis vi samtidig gennemfører regulering, der vil svække nogle af de vigtigste private erhverv i netop de områder, siger Leif Wilson Laustsen.
De nye beskæftigelsestal siger ikke noget om, hvor mange arbejdspladser der konkret kan blive berørt af de kommende kvælstofkrav. Fødevarealliancen peger dog på, at beskæftigelseseffekterne bør undersøges nærmere, inden reglerne vedtages.
Hvilke arbejdspladser tæller med?
Primære erhverv: Selve produktionen af råvarerne – først og fremmest landbrug, der producerer eksempelvis grise, kvæg, mælk, korn og andre afgrøder.
Fremstilling: Virksomheder, der forarbejder råvarerne til fødevarer. Det kan eksempelvis være slagterier og andre fødevareproducenter.
Støtteerhverv: Virksomheder, der leverer produkter og udstyr, som fødevareproduktionen har brug for. Det kan eksempelvis være producenter af køleanlæg, grovvarer og andre hjælpemidler til produktionen.
Engroshandel: Virksomheder, der køber og sælger fødevarer og råvarer videre mellem virksomheder – eksempelvis fra producent eller fødevarevirksomhed videre til andre virksomheder og detailhandlen.
De ti kommuner med størst andel landbrugsrelaterede job
1. Lemvig: 28,3 procent
2. Læsø: 26,1 procent
3. Samsø: 23,3 procent
4. Thisted: 22,7 procent
5. Ringkøbing-Skjern: 22,3 procent
6. Tønder: 21,8 procent
7. Varde: 20,6 procent
8. Sorø: 20,2 procent
9. Vesthimmerland: 19,6 procent
10. Assens: 19,6 procent
Kilde: eStatistik for Fødevarealliancen, baseret på tal fra Danmarks Statistik





































