Har aldrig demonstreret før: - Vi er blevet for små

Rik Kool har været i landbruget hele sit liv. Men han har aldrig før været til hverken stormøde eller demonstration.

Det ændrer sig nu.

Driftslederen for mælkeproduktionen på Andekærgård på Tåsinge har meldt sig til både stormødet i Odense og Bæredygtigt Landbrugs demonstration i København.

- Jeg synes jo, at det er en del af demokratiet, at man kan demonstrere. Men jeg tror måske, jeg selv har været for tilbageholdende. Jeg har haft lidt den holdning, at der nok var nogle andre, der kunne gøre det for os. Nu har jeg det sådan, at jeg deltager i begge dele, lyder det fra Rik Kool.

Han påpeger, at han også kan høre på flere kolleger, som normalt heller ikke deltager i den slags, at de har valgt at tage af sted.

- Vi er jo heller ikke så mange tilbage i landbruget. Hvis alle tænker, at der er nogle andre, der må gøre det, så kommer der jo ingen, tilføjer han.

Afventer de endelige regler

På Andekærgård, der driver cirka 900 hektar og har omkring 1.400 jerseykøer, er det ikke selve mælkeproduktionen, der umiddelbart rammes af et udvidelsesstop på samme måde som griseproduktionen.

Rik Kool forventer da også, at det fortsat vil være muligt at dyrke det nødvendige foder til besætningen. Bekymringen går i højere grad på bedriftens samlede økonomi.

- Helt konkret her på gården kan vi nok blive ved med at dyrke det foder, vi skal bruge. Det kan dog betyde, at der skal dyrkes lidt mere græs – og sådan som det ser ud lige nu – lidt mindre majs. Men totaløkonomien på ejendommen bliver ramt, medmindre kompensationen følger med, vurderer Rik Kool.

Han tilføjer, at det kan betyde, at der skal dyrkes mindre af det korn og den raps, som findes i markplanen i dag. Men ifølge Rik Kool ved man endnu ikke nok om, hvad der kommer til at ske.

- Jeg tror også, at mange håber på, at der måske kommer noget fra EU, som ændrer situationen, siger han.

Er landbruget blevet for lille?

- Jeg kan ikke helt finde ud af, om vi er nået dertil, hvor vi er blevet for små til, at selv de partier, der traditionelt har bakket landbruget op – som Venstre – for alvor ser os længere, siger Rik Kool.

Selv hælder han dog til, at svaret er ja.

- Jeg tror, vi er nødt til at erkende, at vi er blevet for små. Jeg ved ikke, om vi er blevet ubetydelige, men vi er i hvert fald blevet så få, at det måske ikke længere er politisk interessant at arbejde for os.

Tidligere kunne man ifølge Rik Kool måske sætte sin lid til, at en ny blå regering ville ændre kursen. Den sikkerhed har han ikke længere.

- Selv hvis vi får en blå regering igen, tror jeg ikke nødvendigvis, at udviklingen vender, påpeger han.

Hvis der følger en tilstrækkelig kompensation med, forventer han, at nogle landmænd i stedet vælger at stoppe. Det kan ifølge driftslederen især blive aktuelt på mindre og mellemstore ejendomme.

- Hvis ejeren nærmer sig pensionsalderen og ikke har investeret i mange år, kan det være forholdsvis nemt at sige: »Så trækker vi stikket.« Jeg tror ikke nødvendigvis, at Andekærgård bliver den første ejendom, der lukker. Men der er mange andre, hvor beslutningen kan være lettere at tage, vurderer han.

Fødevaresikkerheden fylder

- Jeg tror, vi har det så godt i Danmark, at vi har svært ved overhovedet at forestille os, at vi kan komme i en situation, hvor der ikke er mad nok. I EU synes jeg, man tænker lidt anderledes. Der fylder fødevareforsyning og fødevaresikkerhed mere, vurderer Rik Kool.

Han hæfter sig samtidig ved forslag om, at landmænd i protest helt skulle undlade at levere mælk og dyr til slagterierne i en periode. Den form for aktion tror han imidlertid ikke vil have den ønskede effekt, fordi detailhandlen i stedet kan hente varerne i udlandet.

- Det er ikke sådan, at folk kommer til at sulte efter en uge, hvis vi ikke leverer mælk. Sådan fungerer det ikke i en global verden, påpeger han.

Landbruget holder andre i gang

- Jeg er jo ansat på bedriften, men jeg er alligevel meget påvirket af det. Det er jo også det her, jeg lever af, lyder det fra Rik Kool, der påpeger, at følgeerhvervene også begynder at reagere.

- Det er interessant, at folk fra følgeerhvervene – f.eks. maskinbranchen – nu har valgt at deltage i både stormødet og demonstrationen. Det har vi ikke set på samme måde før. Næste led i kæden viser også opbakning. De bliver naturligvis selv ramt på levebrødet, men tidligere har de nok holdt sig mere tilbage, påpeger han og tilføjer:

- Det eneste led, vi stadig mangler, er forbrugeren. Og der tror jeg, der er lang vej endnu.

At landbruget skaber aktivitet langt ud over bedriftens egne ansatte, oplever Rik Kool helt konkret i hverdagen. For nylig havde han på samme dag fat i Svendborg Dækcenter efter et sprunget dæk på fodervognen, en elektriker på grund af problemer med en gyllepumpe og en smed, der skulle svejse et beslag. Samtidig kom foderlastbilen forbi.

- Der sker hele tiden noget omkring et landbrug, som giver arbejde til andre virksomheder. Det betyder noget hele vejen rundt, påpeger Rik Kool.

Derfor kan konsekvenserne af en mindre landbrugsproduktion ifølge driftslederen også brede sig til en lang række erhverv omkring landbruget.

- Hele infrastrukturen omkring landbruget bliver påvirket, hvis produktionen bliver reduceret med f.eks. 20-30 procent. Det gælder rådgivere, dyrlæger, foderstoffirmaer, vognmænd, maskinbranchen, mejerier og slagterier, påpeger Rik Kool.

Mindre mælk kan lukke mejerier

Han understreger, at en mindre mælkeproduktion også kan ramme mejerierne, fordi infrastrukturen er bygget op omkring den mælkemængde, der produceres i dag.

Rik Kool fortæller, at de tidligere har fået at vide fra Arla, at kapaciteten skal ligge omkring 100 procent, hvis produktionen skal ske til den rigtige pris. Falder mælkemængden markant, kan konsekvensen derfor blive større end blot en lavere produktion på de enkelte anlæg.

- Hvis produktionen pludselig bliver reduceret med 20 eller 30 procent, bliver det dyrt at drive et anlæg på 60-70 procent af kapaciteten. I princippet vil nogle mejerier skulle lukke, vurderer han.

Han vurderer, at det samme gælder slagterierne, selv om der efterhånden ikke er så mange tilbage at lukke.

- Det er hele strukturen omkring produktionen, der bliver påvirket, understreger han.

Forventer ikke, at beslutningen ændres

Selv om Rik Kool har valgt at deltage, har han begrænsede forventninger til, hvor meget stormødet og demonstrationen konkret kan flytte.

- Jeg tror grundlæggende ikke, at stormødet eller demonstrationen ændrer beslutningen. Om der kommer 1.000 eller 4.000 til demonstrationen i København, tror jeg ikke i sig selv får ministeren til at ryste på hånden. Men det kan give medieomtale og vise resten af befolkningen, at der faktisk stadig er nogle mennesker tilbage, som arbejder i landbruget, understreger han.

Han håber også, at de landsdækkende medier begynder at interessere sig mere for det.

- Politisk er jeg især spændt på Venstre. Jeg tror måske, at noget af det vigtigste, stormødet og demonstrationerne kan føre til, er, at den politiske aftale bliver så smal som muligt. Hvis nogle af partierne trækker deres opbakning, står aftalen politisk svagere fremadrettet, vurderer Rik Kool.

.