Ubegrænset adgang til alle artikler online
Senest opdateret 18. september 2026
Den grønne trepart er blevet enige om at pålægge en CO2-afgift på dansk landbrug. Derudover er der lagt op til en stor omlægning af det danske areal. Men hvad betyder det for landmændene?
Bæredygtigt Landbrug er gået i gang med at udarbejde et etisk kodeks, efter den meget omtalte episode på foreningens nylige generalforsamling, skriver organisationen.
I Svarer-rapporten barsles der med en afgift, der er to-tre gange højere end landbrugets samlede overskud i et almindeligt år, så »vi kommer ikke til at leve længe med sådan en afgift«, advarer viceformand i L&F, som desuden påpeger det urimelige i, at landbruget forærer CO2-kreditter til andre erhverv, som er højere end det, man ønsker landbruget reduceret med.
En kontroversiel kommentar på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling forleden har floreret i medierne. Nogle mener, at der er tale om en trussel, og personen selv påstår, der var tale om »en joke«. Hvad synes du?
Selvom frømarkedet i øjeblikket er lidt presset, ser den sydsjællandske planteavler Martin Lyder Andersen lyst på en fremtid for frøavl i Danmark.
Der er brug for en hurtigere afklaring af en CO2-afgift på landbruget, mener Klimarådet, der opfordrer til, at man dropper forhandlingerne i den grønne trepart.
CO2-afgiften vil give udfordringer i landbruget, og en høj en af slagsen vil kunne mærkes mange steder. Blandt andet hos kartoffelavler Ove Søndergaard, der har regnet på, hvad han kan se ind i med forskellige afgiftsniveauer.
Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.
Søren Søndergaard kalder Svarer-rapporten grundig og saglig, men også et tydeligt bevis på, at der venter et stort politisk arbejde forude i den grønne trepart.
Dagens Svarer-rapport og de foreslåede modeller har også været på dagsordenen for grovvareselskabet Vestjyllands Andel. Her mener adm. direktør Steen Bitsch, at modellerne er geografisk skævvridende og truer lokalsamfund og følgeerhverv.
Danish Crowns topchef kalder Svarer-udvalgets fremlæggelse »befriende«, men frygter for op imod hver femte af sine ansattes job. Arlas koncernchef er direkte skuffet over en udsigt til en produktionsnedgang i landbruget, uanset valget af CO2-model.
- Vi accepterer ikke en afgift på ikke-målbare biologiske processer, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær i en kommentar til Svarer-udvalgets anbefalinger. Formanden er også særdeles skeptisk over for en afgift på gødning.
Resten af verden skal fortsat lære af vores gode eksempel, lyder det fra fødevareminister Jacob Jensen (V) ovenpå offentliggørelsen af Svarer-udvalgets CO2-anbefalinger.
Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.
Konkurser vil drive landbrugets produktionsnedgang. Især i model 1 med en afgift på 750 kroner pr. ton CO2, mener ekspertgruppe. Ligegyldigt hvilken model, man vælger, vil det give et pænt indgreb i landbrugsproduktionen i Danmark, siger professor Michael Svarer.
Det er kritisabelt, at de modeller, som Svarer-udvalget er kommet med, ikke kan bygges ind under en EU-model, mener Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun ser Svarer-rapporten som udtryk for silotænkning.
Så skete det. Den længe ventede rapport fra Svarer-ekspertgruppen er blevet fremlagt. Og som vi tidligere har skrevet, byder den på en anbefaling af enten en afgift på enten 125, 375 eller 750 kroner pr. ton udledt CO2 afhængigt af den valgte model.
·0:00 / 0:00
