- EU beskytter os mod vores egne regeringer
Den vestjyske landmand Thomas Jensen er mere bange for København end Bruxelles. Overimplementeringen herhjemme har fået familien til at overveje at drive landbrug uden støtte.

- Jeg kan høre på mine kolleger, at mange overvejer at forlade støttesystemet, fortæller den vestjyske landmand Thomas Jensen. Fotos: Christian Ingemann
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Et møde på Bygholm Landbrugsskole i juni var en øjenåbner for Thomas Jensen.
Sammen med adskillige hundrede andre griseproducenter tilbragte han en onsdag i Horsens for at lodde stemningen i erhvervet oven på den nye regerings bebudede stramninger på dyrevelfærdsområdet. Den 54-årige landmand havde på forhånd forventet, at kollegernes dundertaler ville udgøre dagens mest spændende indslag, men det blev i stedet en forfatnings- og forvaltningseksperts udtalelser fra talerstolen, der blev protestdagens mest uforglemmelige element:
- Professor Frederik Waage fortalte os om, hvordan både Irland og Holland har prøvet dit og dat, men er blevet underkendt af EU-systemet. Han reddede simpelthen min dag. Jeg har såmænd aldrig været EU-modstander, men lige i dét øjeblik gik det mere end nogensinde op for mig, at det er EU, der skal holde hånden under os i opgøret mod politikerne på Christiansborg. EU er jo simpelthen til for at beskytte os mod vores egne regeringer, som Thomas Jensen formulerer det.
Flittig i medierne
Vestjyden er en mand med sine meningers mod, og den åbenlyse passion for retten til at producere fødevarer kommer ikke fra fremmede. Thomas Jensen er således søn af Poul Uhrenholt Jensen, som adskillige gange har ytret sig om urimelighederne i den danske landbrugslovgivning – og som for en del år siden blev præmieret med et æresmedlemskab af Bæredygtigt Landbrug.
Thomas Jensen har arvet det glødende engagement og er både en flittig læserbrevsskribent samt en hyppig gæst i såvel tv- som radioprogrammer.
Det er efterhånden 27 år siden, han overtog sit fødehjem lidt uden for Lønborg midt imellem Tarm og Ringkøbing Fjord. Faderen havde dengang to gårde, hvor den ene blev afhændet til Thomas og den anden 20 år senere til lillebror Anders. Poul Uhrenholt Jensen bor i dag tre kilometer væk fra Thomas' bedrift her på Tarmvej i retning mod Tarm. Brormand Anders holder til lige midt imellem de to og har dagligt gavn af forældrenes arbejdskraft.
- Vi har ikke et fælles selskab, men vores matrikler og bedrifter hjælper, samarbejder og handler med hinanden, forklarer Thomas Jensen.
Hans egne godt 3.000 søer laver grisene, der sælges til lillebroderen – som har i omegnen af 100.000 smågrise årligt. Samtidig lejer Thomas Jensen sin jord ud til henholdsvis Anders og en lokal maskinstation. På disse arealer dyrkes der frøgræs, kartofler og korn.
Mere berøringsangst
Thomas Jensen og hustruen Bodil – som sælger blandt andet Fendt-traktorer hos TBS Maskinpower – har de stadig hjemmeboende børn Peter, Jesper, Louise og Søren. En 12-14 ansatte hjælper til på Clausagergaard – plus den håndfuld skolebørn, som plejer at komme forbi hver eftermiddag for at suge til sig af landbrugsmiljøet. Tidligere var bedriften på Tarmvej også et hyppigt udflugtsmål for skoleklasser, spejdergrupper og polterabender, men det er gennem årene gået lidt i sig selv igen.
- Det er, som om der er kommet noget berøringsangst i forhold til landbruget. Og det er jo rigtig synd i en tid, hvor det ellers kunne være nyttigt at undervise lidt i, hvordan vores fødevarer bliver til, funderer Thomas Jensen.

Clausagergaard er Thomas Jensens fødehjem og har været i hans eje siden 1999.
Mens vi går en tur langs de tilstødende bygmarker, beretter Thomas Jensen om, hvordan han – og hele landmandsfamilien på tværs af generationer – glæder sig over den stabilitet, som EU gennem årene har været med til at sikre landbrugserhvervet. Men også om, hvordan tilliden til regering og Folketinget herhjemme samtidig er dalet.
- Vi vil da hellere regeres af EU end af Christiansborg, lyder det.
Thomas Jensen fortæller, hvordan familien seriøst overvejer at undlade at søge hektarstøtte til foråret. En tanke, som også den sydfynske landmand Ivan Broholm Hansen luftede i et tidligere interview her på CAP-siderne.
- Selvfølgelig er der stadig noget miljølovgivning, der skal overholdes, også selv om man ikke søger hektarstøtte. Men der er godt nok også meget, man slipper for. Som det er i dag, er landbrugsstøtten jo i bund og grund kun til for Københavns skyld. Antallet af DJØF'ere stiger og stiger, og der er snart flere til at kontrollere os end til at producere fødevarerne, mener Thomas Jensen.
- Det er lidt ligesom lommepenge: Hvis man får nogle håndører for at tømme opvaskemaskinen, skal man selvfølgelig tømme den. Men på den måde er man jo også styret af lommepengene. Det er sådan set fint nok, hvis det bare handler om huslige pligter. Men i landbrugets tilfælde trues vi med ret massive træk i støtten, hvis vi ikke opfylder samtlige betingelser i en hektartilskudsmodel, der måske nok var rimelig til at begynde med, men hvor Københavns overimplementering har taget overhånd, og den nationale kontrol af EU-reglerne er blevet nidkær og er kommet helt ud af proportioner. Det burde være herhjemme som i andre EU-lande. Jeg kan høre på mine kolleger, at mange overvejer at forlade støttesystemet, tilføjer landmanden.
14 procents brak
Han gør også opmærksom på, hvordan landbruget – ifølge ham – fodres med sin egen hale i form af de CAP-midler, som Folketingets røde fløj vil bruge til at købe lavbundsjord op. Et særdeles vedkommende emne på og omkring Clausagergaard, fordi Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord blot en kilometer væk, og især arealer ved fjordene er pressede af trepartens kvælstofinitiativer.

Banneret her har været hængt op ud til en mark ved en rundkørsel i Tarm. En typisk Thomas Jensen-happening.
- Vi er fremover nødt til at have 140 hektar brak på vores 1.000 hektar, fortæller Thomas Jensen.
- Det er ellers et fantastisk område til at græsse køer, men vi kan jo ikke få dyr ind i stalden, hvis vi ikke må gøde marken tilstrækkeligt fra den 1. januar 2027. Det er derfor, vi hverken kan lave nok kød eller mælk. Jeg prøver virkelig at forklare den lokale NNF-formand situationens alvor, for hans medlemmer bliver arbejdsløse før mig. I regeringens bagland er man nødt til at forstå sammenhængen mellem reduceret markbrug og det antal grise og køer, man har til slagtning, siger han.
Vi vil da hellere regeres af EU end af Christiansborg
Thomas Jensen, landmand
Følg EU's landbrugspolitik her i avisen
EU's fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer, hvilke regler danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP'en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP'en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































