Når Agromek-udstillingen slår dørene op til de store messehaller i Herning, er deltagelsen ren rutine for nogle udstillere, mens det er første gang for andre. For TBS Maskinpower er det første gang, virksomheden udstiller, og de glæder sig til deres første deltagelse.
TBS Maskinpower, der er Danmarks største Fendt-forhandler med afdelinger i det meste af Jylland og på Fyn, glæder sig til næste uges Agromek-udstilling. Og adm. direktør Jan Garder er spændt på at følge aktiviteterne på standen.