Sponseret af: Yara Danmark A/S

Martin satser på bæredygtighed på sine 500 hektar: - Det gælder om at tænke i nye baner

Gårdejer Martin Molbo i Ulstrup ved Randers praktiserer bæredygtighed i alle aspekter såvel på som uden for bedriften.

Martin Molbo blev på årets Plantekongres kåret som Fremtidens Landmand ’24 inden for kategorien bæredygtighed. Prisen gives til en landmand, som har udviklet og iværksat bæredygtige initiativer i virksomheden, der har været med til at styrke én eller flere af virksomhedens bundlinjer; den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje.

Martin Molbo er ejer af MolboAgro, der ligger i Ulstrup ved Randers. Her driver han 500 hektar med mange forskellige afgrøder. I sædskiftet indgår hvede, vinterbyg, vårbyg, frøgræs, hestebønner, vinterraps, havre og rug. Driftsleder for markbruget på MolboAgro, Jesper Lyngaae, fortæller, at man praktiserer seks-syv rotationer i sædskiftet, men aldrig samme afgrøde to år i træk.

- Vi praktiserer bæredygtighed i alle aspekter – bl.a. dyrkningssystemet Conservation Agriculture, der i den grad medvirker til øget bæredygtighed, fortæller Martin Molbo.

For eksempel blev ploven sat på pension i 2017. Det har bevirket, at man bruger 1,5 time mindre pr. hektar, end da man pløjede, mens udbyttet er forblevet det samme med lavere input af energi.

Mere ud af mindre input

- For mig handler det om at få mere ud af mindre input. Derfor gælder det om at tænke i nye baner. F.eks. er vi begyndt at dyrke hestebønner, der anvendes til smågrisene. Hestebønner kan sås direkte i stubben efter frøgræs og dermed omsætte denne, siger Martin Molbo.

Driftsleder Jesper Lyngaae supplerer:

- Ja, og så er jorden efter hestebønner fantastisk at arbejde i. Det giver en mere porøs jord. Og ud over at hestebønner er en højproteinafgrøde til smågrisene, så efterlader hestebønner også kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder.

Satser meget på efterafgrøder

Der satses meget på efterafgrøder på MolboAgro. Der anvendes en efterafgrødeblanding fra FRDK med ni forskellige frøarter. Der udsås via luftsåning på tallerkenharven.

- Jeg regner med, at efterafgrøden efterlader 25 kg N på marken, og da vi har ca. 205 hektar efterafgrøder, får vi produceret ca. 5 ton N. Jeg plejer at sige, at efterafgrøder gavner både over og under jorden, siger Martin Molbo.

Martin Molbo fortæller, at der hele tiden eksperimenteres med efterafgrøderne for at få mest muligt ud af dem og for at finde mere eksakte tal på, hvor meget kvælstof de efterlader. Ved man det mere nøjagtigt, kan man bedre gødske mere præcist efterfølgende. I den forbindelse overvejer man Yaras nulparceller.

- Vi har ikke prøvet nulparceller, men overvejer det i vårbyggen. Det kunne give os en indikation af, hvor meget efterafgrøden har efterladt til næste afgrøde, siger Martin Molbo.

Placering kræver kvalitet

Der tilføres meget gylle fra grisene. Sogylle indeholder ca. 2 kg N pr. ton gylle, slagtesvinenes gylle indeholder ca. 4 kg N.

Forud for rapssåning nedfældes 15-20 ton gylle pr. hektar. Det svarer til 45 kg N pr. hektar. Der sås med en Horsch Focus, der både sår og placerer mineralsk gødning, ca. 100 kg YaraBela Axan NS 27-4 pr. hektar.

Forud for rapssåning nedfældes 15-20 ton gylle pr. hektar, svarende til 45 kg N pr. hektar. Der sås med en Horsch Focus, der både sår og placerer mineralsk gødning, ca. 100 kg YaraBela Axan 27-4 pr. hektar.

- Det er vigtigt for os, når vi placerer gødningen sammen med såsæden, at gødningen har den bedst mulige kvalitet og høj kornstyrke, så den ikke risikerer at tilstoppe vores placeringsudstyr. Det kan koste os en masse bøvl og besvær. Derfor bruger vi Yaras gødninger, da vi ved, at det er kvalitetsgødninger, og de klarer opgaven hver gang, siger Jesper Lyngaae. Om foråret tilføres rapsen en ASN-gødning, som anvendes for at dække behovet for svovl. Senere anvendes en NPK-gødning, hvor der udbringes 220 kg pr. hektar.

Jesper Lyngaae nævner, at der gemmes ca. 25 kg N, der udbringes samtidig med den sidste svampesprøjtning i rapsen. Det giver ekstra fylde i skulperne. Han fortæller, at man i efteråret 2022 tog planteklip i rapsen for at gødske optimalt i foråret. Martin Molbo har godt hørt om muligheden for, med Atfarm, at måle rapsens kvælstofoptag, hvilket selvfølgelig vil lette det arbejde en hel del, så det er noget, der skal ses nærmere på. Rapsen hos MolboAgro gav i 2023 et udbytte på 4,8 ton rapsfrø pr. hektar.

Bæredygtighed over det hele

Bæredygtighed skal gælde i alle aspekter på hele bedriften og omgivelserne.

- Vi arbejder også på at være så selvforsynende som muligt. Hestebønnerne til grisene er et eksempel. Jeg mener desuden, at markerne skal være reserveret til planteproduktion. Derfor har vi placeret solpaneler på staldenes tage. Det betyder, at vi selv producerer strøm til ventilationsanlæggene, der bruger meget strøm. Og lyset kommer nu fra LED-pærer, fortæller Martin Molbo.

Der er også en driftsleder på markbruget og en i griseproduktionen. I alt er der ansat syv medarbejdere. Bæredygtighed er også medarbejderpleje, det giver engagerede medarbejdere, og det giver mulighed for at lave andre ting uden for bedriften.

- Martin Molbo er også aktiv uden for bedriften på flere fronter og bl.a. bestyrelsesmedlem i i Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK.

Hangriseproduktion fra 2023

På MolboAgro er der en sobesætning på 675 søer og derudover producerer de 18.000 smågrise til en dansk aftager samt feder selv 7.000 slagtesvin.

- I 2023 holdt vi op med at kastrere grisene og gik over til hangriseproduktion. Det har, sammen med god rådgivning fra slagteriet, givet en bedre foderudnyttelse. Vores fokus på fodereffektivitet er øget, siger Martin Molbo.

Bæredygtighed og ESG

Landmandens økonomi har altid været den væsentligste del af kreditindstillingen, når landmanden skulle låne penge. Men det er i fremtiden ikke nok. Nu kommer bæredygtighed og klimaindsats til at spille en stadig større rolle.

Martin Molbos tiltag på MolboAgro tæller godt i hans ESGregnskab, og han fornemmer, at banken godt kan lide det, som han gør. Det er svært at sige, hvor meget gødningen tæller, men både de tiltag Martin gør for at udnytte gødningen bedst muligt, samt de tiltag som Yara gør i produktionen af gødninger, må tælle positivt i bæredygtighed og dermed i ESG-regnskabet.

Lavere klimaaftryk med Yaras grønne gødning

Når snakken falder på netop gødning og klimaeffekter, så fornemmer man tydeligt, at Martin Molbos ambitioner på bæredygtighed i landbruget rækker ud over de nationale grænser.

- Jeg kan jo se, at en stor aktør som Yara gør en del for at hjælpe den grønne omstilling på vej i landbruget med bl.a. deres nye grønne gødninger, som vil blive produceret på vedvarende energi og dermed have et væsentligt lavere klimaaftryk. Men hvad nytter sådanne gode intentioner, når vi som landmænd kun stilles til regnskab for den CO2, som vores bedrift udleder lokalt og ikke belønnes for at tage mere klimavenlige valg på vores input til produktionen, spørger Martin Molbo retorisk.

- Uanset om vi køber gødning produceret på kul eller vedvarende energi, så tæller den jo ikke med – blot fordi det ikke er produceret i Danmark.

- Skal jeg bruge samme logik på min svineproduktion, så bør jeg jo, set fra et nationalt CO2-afgiftsperspektiv, stoppe med at producere foder til dyrene i Danmark og i stedet få mit korn produceret i Tyskland for derefter at importere kornet til Danmark sammen med soja fra USA, da begge dele så ikke tæller med i den nationale opgørelsesmetode. Dyrene kan jeg så producere i Danmark og derefter sende til slagtning i Tyskland. Så har jeg minimeret mit nationale CO2-aftryk og min CO2-afgift, men ikke gavnet klimaet, der jo ikke kender de nationale grænser, som man ønsker at sætte op”, tilføjer han.