Næste generation står klar på Granlygård

Lars Christensen er planteavler ved Næstved og driver 165 hektar planteavl med fokus på specialafgrøder i form af spinat og græsfrø samt kornafgrøder og et par udlejningsejendomme. På trods af at han ikke har planer om at stoppe som landmand lige foreløbig, så var tankerne om virksomhedens fremtid og et eventuelt generationsskifte alligevel begyndt at rumstere i hans hoved.

- Jeg tror at de fleste landmænd på min alder gør sig mange tanker om fremtiden for deres virksomhed, men jeg oplever også, at det kan være svært at få taget hul på snakken, særligt overfor den næste generation, siger Lars Christensen.

- I min tid har jeg flere gange oplevet, at man er kommet på bagkant og ikke har fået gjort noget, før det var for sent, og det ville jeg for alt i verden gerne undgå, fortæller den sydsjællandske planteavler endvidere.

Årligt strategimøde førte til generationsskifte

Han har i mange år været Focus+ kunde i Agrocura, og løbende gjort brug af den frie sparring inden for råvarer og finansiering, som følger med abonnementet. Samarbejdet har gennem årene løbende udviklet sig, og det har medført, at der foruden den løbende sparring via telefon og mail også afholdes et årligt møde, og det var netop på ét af møderne, kimen blev lagt til at påbegynde generationsskiftet.

- Efter at have løst udfordringerne med indskudskontoen begyndte Hans Henrik og jeg at snakke om virksomhedens fremtid, herunder muligheden for at sætte gang i et generationsskifte til min søn. Her indviede han mig i de muligheder, der er i forhold til selskaber. Det var et område, som jeg ikke på forhånd havde den store indsigt i, fortæller Lars Christensen om starten på det forløb, der gør, at hans søn i dag ejer 25 procent af virksomheden, mens han selv ejer de resterende 75 procent.

Kulminationen på samtalen blev et møde mellem Lars Christensen, hans søn og advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, der har stor erfaring inden for etablering af selskaber. På mødet stod det hurtigt klart, at motivationen for generationsskiftet var gensidig hos begge generationer, og kort efter mødet blev processen sat i gang, og Lars Christensens revisor i SAGRO kom med ombord.

- Jeg blev nok lidt overrasket over, hvor kort betænkningstid min søn skulle bruge. For selvom han altid har været god til at hjælpe mig i marken, så har han en god karriere udenfor landbruget, og derfor havde jeg nok forventet, at han skulle tænke lidt mere over det, fortæller Lars Christensen om reaktionen fra sønnen.

ApS fremfor I/S

Hvor der i mange år har været en tradition for at gennemføre et generationsskifte af en landbrugsvirksomhed via et interessentselskab eller alternativt som et »clean cut«, er dette billede ifølge Charlotte Degnbol Wenzelsen, advokatfuldmægtig hos Kirk Larsen og Ascanius, ved at ændre sig.

- I kraft af den strukturudvikling vi ser i landbruget, hvor enhederne bliver større og ejerskabet ikke nødvendigvis er mellem far og søn, ser vi også et behov for at gentænke ejerformerne. Her giver et selskab nogle helt andre muligheder og rammer, end vi er vant til fra det personlige ejerskab. Det gælder blandt andet i forhold til hæftelsesbegrænsning, hvilket var et væsentligt element for Lars Christensen, da hans søn ikke skal have sin daglige gang på gården, fortæller hun.

Det var også dette, der fangede interessen hos planteavleren, der hurtigt kunne se fordelene ved at lave en skattefri virksomhedsomdannelse. Derudover giver selskabet også en større fleksibilitet i forhold til at kunne anvende virksomhedens kapital til investering i andre sektorer.

- Det er jo svært at sige, hvor vores virksomhed er om 5, 10 og 15 år, og jeg tror helt bestemt, at vi kommer til at kigge ind i andre investeringer end bare jord, og her er mulighederne bare langt større og bedre i et selskab end ved at fortsætte i virksomhedsskatteordningen, lyder rationalet fra Lars Christensen.

Han bakkes op af Agrocuras Hans Henrik Kjær, der tilføjer:

- I virksomhedsskatteordningen er der nogle ret klare regler for, hvilke aktivklasser der kan investeres i, før det betragtes som private hævninger. Modsat er der i selskabsverdenen meget få begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre. Alt andet lige giver det jo bare en større fleksibilitet i forhold til anvendelse af virksomhedens kapital, fortæller han.

Generelt er det hans indtryk, at mange landmænd ikke er klar over de åbenlyse fordele, der kan være i forhold til at drive virksomheden i selskabsregi, og kommer derfor med en klar opfordring til at få dette undersøgt.

Hurtig proces

Første møde blev afholdt ved køkkenbordet hos Lars Christensen den 28. maj 2024, og da skæringsdatoen for at nå at kunne lave en skattefri virksomhedsomdannelse var den 30. juni stod det hurtigt klart, at alle parter skulle nå at handle hurtigt hvis selskabet og generationsskiftet skulle nå at blive en realitet i 2024. Noget der ifølge Lars kun kunne lade sig gøre fordi folk var ihærdige og yderst kompetente.

- Jeg er ret imponeret over, hvor effektivt alle har arbejdet i processen, og jeg skylder dem alle sammen en stor tak for deres arbejdsindsats, lyder det fra Lars Christensen, der fortsætter:

- Jeg vil gerne rose Charlotte og Heidi fra Kirk Larsen & Ascanius, der har været tovholdere på hele processen og stået for at udarbejde alle juridiske dokumenter. Derudover har SAGRO endnu en gang leveret et fantastisk stykke arbejde, hvor min revisor, Erik Tang Jakobsen, og ekspert i selskaber, Janne Schmidt, har været hurtige til at få udarbejdet de nødvendige beregninger og dokumenter. Sidst men ikke mindst har min bankrådgiver i Møns Bank, Peter Terp, også ydet en kæmpe indsats og sørget for at alle nødvendige godkendelser var på plads, roser Lars Christensen.

Samtidig er han glad for at have haft erfarne folk med på sidelinjen, for der har været mange ting at holde styr på. Faktisk mener han, at processen kan sammenlignes lidt med, hvis han havde solgt ejendommen og købt den igen.

- Vi har virkelig været vidt omkring. Alt lige fra navne på lejekontrakter til registreringsattester på maskiner er blevet ændret. Jeg har talt mig frem til, at jeg i alt har underskrevet 56 dokumenter i forbindelse med omdannelsen til selskab, beretter Lars Christensen om processen, der, trods de mange elektroniske underskrifter, var hele umagen værd.