Martin Stougaard driver et moderne planteavlsbrug på Tåsinge med 345 hektar, hvoraf 150 hektar er selvejet. Sædskiftet er hovedsageligt baseret på blandt andet frøgræs, spinat, roefrø og kartofler foruden korn – en markplan der kræver faglighed, overblik og en god portion omhyggelighed.

- Vi har egentlig altid haft godt styr på driften og driftsøkonomien, men vi var nysgerrige på, om vi kunne optimere vores finansiering. Derfor tog vi kontakt til Agrocura, og allerede i det første møde føltes dialogen både behagelig og professionel, fortæller Martin Stougaard.

Uvildigt finansieringstjek blev øjenåbner

Efter de første snakke med Martin Stougaard og Mette anbefalede Agrocura, at der blev lavet et Agrocura Finansieringstjek – en grundig og uvildig gennemgang af låneporteføljen og de finansielle muligheder.

- Det blev hurtigt tydeligt, at Martin Stougaard havde et betragteligt besparelsespotentiale, både i form af øget realkreditbelåning og lavere bankrenter, fortæller Benjamin Høegh fra Agrocura, som var rådgiver på forløbet.

- Det er netop her, et uvildigt blik på økonomien kan gøre en kæmpe forskel. Vi har i Agrocura ingen skjult dagsorden – vores fokus er alene på at skabe værdi for kunderne.

På et efterfølgende møde blev analysen gennemgået med Martin Stougaard og Mette, og herefter gik forberedelserne til de forestående bankforhandlinger i gang, mens en klar plan blev lagt for hvem der gjorde hvad, hvornår.

Klar strategi og stærkt materiale gav succes

Som en del af forberedelserne udarbejdede Agrocura sammen med Martin Stougaard og Mette en professionel virksomhedspræsentation, der samlede alt fra drifts til nøgletal og visioner.

- Det gav en helt anden ro og selvsikkerhed at gå ind til bankmøderne med et stærkt materiale i hånden. Det hele var gennemarbejdet, og jeg følte, at vi havde styr på både fakta og argumentation, forklarer Martin Stougaard.

Benjamin fortæller, at en af bankmændene ovenikøbet roste materialet undervejs:

- For os er det vigtigt, at kunden føler sig hjemme i processen og har en medspiller, der forstår både de personlige og professionelle drømme. Og i Martin Stougaard og Mettes tilfælde blev det faktisk starten på et nyt og bedre bankforhold.

En ny bank og en stærkere fremtid

Forløbet endte med, at Martin Stougaard skiftede bank – og det med stor tilfredshed.

- De nye vilkår vi fik var langt overvejende i tråd med det, Agrocura havde vurderet fra starten. Det gjorde beslutningen nem, og i dag står vi med en samarbejdspartner, der bakker op om vores planer og giver os gode muligheder for at udvikle os, siger Martin Stougaard.

Og samarbejdet med Agrocura?

- Jeg er virkelig glad for, at vi tog kontakt. Det har givet os både økonomisk gevinst, likviditetsmæssigt luft og ny energi til fremtiden. Det har været tillidsfuldt hele vejen, og vi har følt os taget seriøst – vi har tydeligt kunne mærke, at Agrocura har en dyb faglighed i deres rådgivning og samtidig har de været gode til at følge op og sørge for fremdrift i processen som tovholdere.

Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S

Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S

Egelund 27, 6200 Aabenraa