Thomas Bertram holder sig ikke tilbage, når han skal beskrive sin første tid.

- Jeg er blevet den lykkelige ejer af en Bobcat. Og det er fedt. Vi er positivt overrasket, siger han med et smil om den nylige investering i Bobcats mindste teleskoplæsser - TL25.60.

Perfekt størrelse

Thomas Bertram har siden 2017 drevet Bertrams Landbrug i Jerslev, Vendsyssel, hvor han med 80 hektar i markplanen har opbygget en økologisk produktion med 260 søer og målsætning om 5.000 smågrise til eksport til Tyskland samt et par tusind til en dansk aftager.

Han beskriver selv, at han har fokus på optimering. Ikke kun med hensyn til grisene, men også når det gælder maskinerne.

Den nye Bobcat TL25.60 er den mindste i Bobcats R-serie, og har den perfekte størrelse til Thomas Bertrams landbrug.

Lav indstigning og fem minutter ad gangen

- Den gamle maskine var en 2,2 tons maskine, så den her skulle i princippet kun kunne tage 300 kilo mere. Men den er markant stærkere i sin brudstyrke og sin trykkraft, og hydraulikken er væsentligt hurtigere.

Noget af det, som Thomas Bertram blev tiltrukket af var dens lave indstigning, som er et must på et landbrug med mange stop og korte køreture.

- Man sidder ikke og kører teleskoplæsser her en hel time ad gangen. Det er fem minutter ad gangen, siger Thomas Bertram, der også fremhæver, at den er smal, manøvredygtig og handy.

- Og så er det alligevel en 6 meters-maskine, så den kan stadigvæk nå langt, fortæller han med et glimt i øjet.

Bred vifte af opgaver

Thomas Bertram bruger sin teleskoplæsser til en bred vifte af opgaver som at flytte farehytter, læsse halm, grave sølehuller og håndtere daglige, lette løft i marken.

I forhold til, hvad han skal bruge den til er komforten i kabinen helt fin.

- Man sidder godt. Nu har vi fået bomaffjedring her, så det er en helt anderledes affjedret maskine. Der er en dejlig bred kabine og et godt overblik. Der er bakkamera i, og så har de sat spejlet godt højt, så man ikke kører det i stykker, fortæller han.

Dejlig detalje

Af andre ting der er værd at fremhæve er skovlen med tippefunktion.

- Ikke fordi jeg personligt vil komme til at bruge det, men det er en dejlig detalje, synes jeg.

Mere jern i

Og ikke mindst, så er teleskoplæsseren godt robust.

- Vi kiggede efter noget, der var betydeligt mere jern i. Og det er der i den her. Underneden er der en fuldstændig flad plade på, så vi kører ikke noget op under den, der ender med at køre noget i stykker, siger Thomas Bertram, der endte med at vælge Stenderup som leverandør efter et besøg på landbrugsmessen Agromek.

Bobcat TL25.60 R-Serien

  • Løftekapacitet: 2.500 kg

  • Maks. løftehøjde: 5.900 mm

  • Rækkevidde (maks.): 3.400 mm

  • Ubelastet vægt: 4.308 kg

  • Motor: Bobcat DM02, 75 hk

  • Hydraulikflow: 80 l/min

  • Max hastighed: 27,3 km/t

  • Hydrostatisk transmission

  • Automatisk lås til Manitou-fæste

  • Flatface lynkoblinger og højt hydraulikflow

Overrasket over prisforskellen

- Vi så deres Bobcat. Og den ramte bare det, jeg har søgt med en ny teleskoplæsser. Og så var de billigst til det ønske, vi havde, lyder det fra landmanden, der blev overrasket over prisforskellen.

- Vi snakker jo 40 procent i forskel, fra den billigste til den dyreste, da vi søgte tilbud hjem, fortæller Thomas Bertram, der understreger, at i en tid hvor det har været lidt op ad bakke for økologiske griseproducenter, er det vigtigt at få fuldt udbytte for alle sine midler.

- Vi ville ikke købe den dyreste, fordi vi ikke tror på, at den holder det længere. Vi slider den ikke op af læsseopgaver, vi slider den op i vores brug i mudderet, fortæller Thomas Bertram, der desuden er glad for, at den måde man åbner op indtil motoren, gør den nem at komme til.

Stenderup A/S

Stenderup A/S

Terpvej 73 6630 Rødding