Potent mykotoksin opdaget i årets byghøst
Alltechs analyser fra årets høst afslører tilstedeværelsen af et potent mykotoksin i især byg. Den er tilstede i ca. 90 procent af de danske prøver.

Efter en høst, der for de flestes vedkommende er gået usædvanligt gnidningsfrit, med et fint udbytte, er tiden kommet, hvor det nye korn skal indgå i foderblandingen.
Per Laustsen, Key Account Manager hos Alltech, forstår landmændenes tilfredshed med den gode høst. Han understreger dog, at selvom den danske høst over en bred kam har været god, er det desværre ikke noget, der reducerer risikoen for mykotoksiner.
- Mykotoksiner dannes løbende i vækstsæsonen, især i stressperioder med både meget tørre og meget våde perioder – hvilket vi har haft flere af. Det betyder at selv en tilsyneladende perfekt høst kan skjule udfordringer. Derfor er det vigtigt at man kender kvaliteten af ens korn, ved at teste det for toksiner, siger han.
Toksinet er endt i aksen
- Vi har indtil videre analyseret omkring 30–40 prøver, og mykotoksinet Fusarenon X forekommer i ca. 90 procent af de bygprøver, vi har fået svar på. Niveauerne er i mange af prøverne høje,og kan udgøre en høj risiko, hvis byggen bruges til grise, fortæller Per Laustsen.
Forskellen fra tidligere år er tydelig. Hvor Fusarenon X tidligere oftest blev fundet i halmen, er det nu hovedsagligt er i kornaksene, som grisene indtager i store mængder.
- Søerne spiser naturligvis langt større mængder af korn end halm, så risikoen for at påvirke produktion og sundhed er derfor højere end sidste år, forklarer Per Laustsen.
Et særligt potent toksin
Fusarenon X tilhører mykotoksingruppen Type B Trichothecene, som også omfatter DON (Deoxynivalenol) og NIV (Nivalenol), men er langt mere potent.
- Sammenlignet med DON er Fusarenon X cirka fire gange så potent hos søer. Selv små mængder kan give symptomer som nedsat tilvækst, nedsat immunforsvar og produktionssvigt, forklarer Per Laustsen.
Han påpeger, at Fusarenon X kan produceres af flere typer svampe, og at symptomerne på dyrene ofte ligner dem, man ser ved DON.
- Så husk at bruge en analyse, som også kan finde mykotoksiner såsom Fusarenon X. Så det er afgørende at vide både hvilke toksiner, der er på spil, og mængden af dem, så man kan lave en retvisende handlingsplan for årets høst, siger Laustsen.
Test og dokumentation med Alltech 37+
Alltechs mykotoksinanalyse hedder Alltech 37+. Den tester for 54 forskellige typer toksiner, der for eksempel kan skelne mellem DON og den mere potente Fusarenon X.
- Analysen giver et komplet billede af, hvilke toksiner der er til stede, og i hvilke mængder. Resultaterne kommer i et overskueligt format med grøn, gul eller rød risiko, så man hurtigt kan se, om der er grund til bekymring, forklarer Per Laustsen og fortsætter:

Risiko for søer: Alltechs hidtidige analyser af årets byg viser, at når det kommer til markskader bliver Fusarenon X klart årets største problem, og er den altovervejende årsag til, at prøverne generelt set viser høj risiko.
- Hvis dyr får foder med mykotoksiner, kan det få konsekvenser for både dyrenes sundhed og produktionsevne. Derfor er det vigtigt at få analyseret de nye foderingredienser efter høst, og så kan man tilpasse indsatsen derefter, hvis det er nødvendigt.
Tidlig test er bedste værn
- Vi kan ikke spå om, hvorvidt Fusarenon X bliver et tilbagevendende problem, men vi kan handle ud fra de data, vi har, siger Per Laustsen og fortsætter:
- Det er naturligvis ikke for sent at handle, efter man observerer symptomer i besætningen, men det er en god idé at få testet sit korn allerede nu, så man kan fange potentielle problemer, før de kommer til udtryk hos dyrene.
Med Fusarenon X til stede i så stor en del af årets bygprøver er budskabet klart: Selv i en god høst kan mykotoksiner true sundheden og produktionen, og det kræver både test, forebyggelse og handling at minimere risikoen.
Du kan teste dit nye korn og halm med en Alltech 37+. Det koster 1.600 kroner, og med det følger en grundig analyse og en rapport, som beskriver mykotoksinniveauet på en forståelig måde.
Sådan mindsker du risikoen for mykotoksiner
- Test både korn og halm
- Sørg for god opbevaring: Rengøring af siloer. Korrekt og hurtig tørring og derefter jævnlig beluftning 1 gang pr. måned
- Overvej marktiltag som sædskifte og evt. pløjning, hvis toksiner gentager sig år efter år
- Spørg efter dokumentation, når du anvender en toksinbinder
- Brug en bredspektret toksinbinder i foderet, hvis analyserne viser forhøjet risiko med flere typer mykotoksiner
