Bæredygtigt Landbrug: Hvor er grundlaget for et nationalt sprøjteforbud?
Regeringen vil have rammerne for et nationalt sprøjteforbud på plads, før kortlægningen og dokumentation er foreligger. Det går for stærkt, mener Bæredygtigt Landbrug, som stiller spørgsmål ved, om risikoen ved godkendte sprøjtemidler begrunder så omfattende et indgreb.
Foto: Bæredygtigt Landbrug
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Regeringspartierne har haft travlt med at bane vejen for et nationalt sprøjteforbud, der rammer offentlige og erhvervsarealer herunder landbrugsarealer. Forhandlingerne kom hurtigt i gang efter fremlæggelsen af regeringsgrundlaget, og i september sendte miljøministeren lovforslaget i høring. Det er på trods af, at der ikke er påvist en konkret risiko, som kan begrunde et så omfattende indgreb.
- Vi skal beskytte vores drikkevand. Men vi mangler fortsat en faglig begrundelse for, hvorfor den eksisterende regulering ikke er tilstrækkelig samt dokumentation for, at nuværende godkendte planteværnsmidler vil udgøre en risiko for drikkevandet i fremtiden. Det bør som minimum foreligge, før politikerne indfører et så omfattende forbud, siger Anne Smet Andersen, afdelingschef i Bæredygtigt Landbrug.
Miljøstyrelsen har allerede godkendt de planteværnsmidler, som regeringen vil forbyde i de sårbare områder. Hvis ny viden viser, at et middel ikke længere opfylder kravene, kan godkendelsen ændres eller trækkes tilbage. Det er efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse en rimelig måde at regulere på.
- Vi har et omfattende godkendelsessystem, hvor midlerne bliver undersøgt, inden de må bruges, og de bliver taget op til ny vurdering, når der kommer ny viden. Finder man problemer, griber myndighederne selvfølgelig ind, siger Anne Smet Andersen.
Fyn er særligt hårdt ramt, når det kommer til det nationale sprøjteforbud. Hør den fynske landmand Jacob Eskelund Nielsen fortælle, hvordan varslet om sprøjteforbuddet påvirker ham og hans bedrift.
Hvor går grænsen for regulering?
Forbuddet skyldes ifølge lovudkastet ikke ny viden om en konkret risiko. Alligevel mener regeringen, at der er behov for et generelt forbud, fordi det i fremtiden kan vise sig, at midlerne giver problemer. En opgave, som Miljøstyrelsen i forvejen løser gennem godkendelsessystemet ved at gribe ind, hvis ny viden viser, at et middel ikke længere opfylder kravene.
- Vi stiller spørgsmål ved at lovgive på den måde. Regeringen vil forbyde midler, som dens egne myndigheder har godkendt, fordi der måske kommer ny viden, som ændrer vurderingen, siger Niels Hauge Mikkelsen.
Han mener, at regeringen skylder landmændene en valid begrundelse for at indføre et nationalt sprøjteforbud på 256.000-289.000 hektar, hvoraf op imod 152.000 hektar er landbrugsareal.
- Når baggrunden for loven er et forsigtighedsprincip, kunne man også forbyde en hel gruppe byggematerialer, som opfylder de gældende krav, fordi man er bekymret for, at nogle af dem senere viser sig at give problemer. Hvor går grænsen så? Regeringen bør forklare, hvorfor bekymringen her kræver et generelt forbud, når vi allerede har et godkendelsessystem, der løbende håndterer ny viden, siger Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug.
Fund i boringerne skal forklares
Der bør ifølge Bæredygtigt Landbrug være en markant tydeligere adskillelse mellem forureninger fra punktkilder og nutidig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på dyrkningsfladen, fordi pesticider i grundvands- og drikkevandsovervågningen omfatter langt flere stoffer, end der anvendes landbrugsmæssigt.
- Man kan ikke sætte lighedstegn mellem pesticidfund i en boring og nutidens regelrette anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler på markerne. Hvis man gør det, risikerer vi at indføre omfattende begrænsninger uden at få den beskyttelse af drikkevandet, som er formålet med forbuddet, siger Anne Smet Andersen.
Virksomhederne skal kende deres erstatning
Lovudkastet fastlægger heller ikke kriterierne og niveauet for kompensation. De skal efter planen fastsættes i bekendtgørelser, efter lovforslaget er blevet vedtaget. Bæredygtigt Landbrug mener, at politikerne bør afklare den økonomiske beskyttelse af virksomhederne som en del af loven.
- Et sprøjteforbud kan ændre mulighederne for at dyrke jorden og påvirke hele virksomhedens økonomi. Landmændene skal vide, hvilke af deres tab der bliver dækket, og hvordan man har tænkt sig, at erstatningen skal beregnes. Vi kræver, at de får dækket det fulde dokumenterede tab, siger Niels Hauge Mikkelsen.
