Øg næringsstof-værdien af dit foder med BioPlus YC
En effektiv udnyttelse af de tilgængelige ressourcer er en af de største udfordringer i moderne husdyrbrug. Samtidig diskuteres behovet for yderligere miljømæssige restriktioner ofte i den offentlige debat – især i områder med intensivt husdyrhold.

Foto: Biochem
Et højt niveau af næringsstoffer i foder kan have en negativ indvirkning på tarmsundheden og den generelle sundhed hos husdyr.
For eksempel kan en utilstrækkelig fordøjelse af protein fremme uønsket vækst af skadelige bakterier i den bagerste del af tarmsystemet. De negative følger af en sådan fermentering af protein kan minimeres ved forskellige tiltag, såsom reduktion af protein i foderet, anvendelse af højt fordøjelige proteinkilder og fermenterbare fibre, eller ved tilsætning af funktionelle foderadditiver.
En mulig løsning på problemerne er at booste tarmfunktionaliteten og foderfordøjeligheden ved hjælp af enzymproducerende probiotika.
Sikrer bedre tilvækst
BioPlus® YC, som produceres af Chr. Hansen, indeholder nøje udvalgte og naturligt forekommende stammer af Bacillus subtilis og Bacillus licheniformis. Begge er bakteriestammer med hver sine specifikke fordele.
Daglig fodring med BioPlus® YC fremmer fordøjelsessystemets stabilitet, øger tilgængeligheden af næringsstoffer og reducerer belastningen af skadelige bakterier. Den overordnede fordel er en bedre optagelse af næringsstoffer, som fører til en bedre foderudnyttelse og bedre tilvækst.
BioPlus® YC er det eneste probiotika, som tilbyder to unikke applikationer for på bedste vis at opfylde dine behov og ønsker. Vi kalder det »Flexible Feed Formulation«.
- Øger produktiviteten »on top« på standard-foder: BioPlus® YC har en gennemtestet og dokumenteret evne til at producere fordøjelsesenzymer (fx. xylanase), hvis aktivitet øger tilgængeligheden af optagelige næringsstoffer, som derved forbedrer produktiviteten. Daglig tildeling af BioPlus® YC i standard-foderet har vist en gennemsnitlig forbedring af den daglige tilvækst på 3,0 procent og en forbedret foderudnyttelse på 3,2 procent.
- Sænker foderprisen i næringsstofreduceret foder: BioPlus® YC har også bevist sig at være effektiv til at fastholde produktiviteten i næringsstofreducerede foderblandinger. Dette er den omkostningsbesparende del af konceptet »Flexible Feed Formulation«, der giver en unik mulighed for at forbedre bundlinjen, uden at ofre produktiviteten.

Reducerer udskillelse af kvælstof og fosfor
I et nyligt gennemført studie udført i det nordlige Tyskland blev 120 grise inddelt i tre grupper. En kontrolgruppe med standard-foder og to grupper med protein og fosfor-reduceret foder, også kendt som N/P-reduceret foder (Tabel).
Den ene gruppe, som fik et N/P-reduceret foder, fik derudover tilsat BioPlus® YC. Det reducerede N/P-niveau i foderet gav en signifikant reduktion i udskillelsen af kvælstof og fosfor. Tildelingen af BioPlus® YC resulterede i en nummerisk bedre foderudnyttelse (Figur), mens den daglige tilvækst blev fastholdt på et tilsvarende højt niveau (Ø 1015 g/d), sammenlignet med de andre grupper.
Så tal med din foderleverandør eller leverandør af mineraler om, hvordan du kan øge værdien af det foder, du giver til dine grise.



Biochem Zusatzstoffe Handels- u. Produktionsges. mbH
- Ebbe Reinhold Nielsen+45 2147 9868
- Brian Larsen+45 2119 6434
- https://www.biochem.net