Hvorfor bør du vælge en kvalitets-toksinbinder til drøvtyggere?
Med indhold af stoffer til beskyttelse mod alle slags svampetoksiner kan B.I.O.Tox® mykotoksinbindere beskytte dine dyr fra kliniske og subkliniske forgiftninger og fald i produktivitet.

Mykotoksiner er en uundgåelig risiko i foder, og det har en stor indvirkning på dyrenes sundhed og biologiske præstationsevne. Sammenlignet med andre dyrearter har drøvtyggere en meget højere modstandsdygtighed overfor mykotoksiner og deres påvirkning på grund af den intensive nedbrydning, der sker i vommen.
Ikke desto mindre er drøvtyggere udsat for en bredere vifte af mykotoksiner i højere koncentrationer, når man tager de fodermidler i betragtning, som typisk anvendes i deres foder. I forhold til kvæg er malkekøer klart mere udsatte og modtagelige overfor mykotoksiner end kødkvæg på grund af det højere foderindtag og højere metabolisk stress.
Kliniske påvirkninger og resulterende mål
De kliniske konsekvenser af mykotoksinkontaminering afhænger i høj grad af hvilken type mykotoksin, der er tale om. For eksempel er tilstedeværelsen af aflatoksiner bekymrende for mennesker, da en metabolit af Aflatoksin B1, kendt som AFM1, kan overføres via mælken til den menneskelige fødekæde.
AFM1 kan have alvorlig indvirkning på menneskers sundhed, da den er stærkt leverforgiftende og kræftfremkaldende. Det er også derfor, der findes officielle grænseværdier for AFB1-kontaminering i foder, såvel som AFM1-koncentration i mælk.
Når man ser på sundhed og den biologiske præstationsevne hos dyr, afhænger virkningen af fusariumtoksiner især af kontamineringsgraden og intensiteten af nedbrydningen i vommen. Intensiteten af nedbrydningen i vommen afhænger af kvaliteten af protozopopulation, vommens pH og passagehastigheden.
For eksempel viser in vitro vomsimuleringer en reduceret nedbrydning og forsvinding af Deoxynivalenol, Nivalenol og Enniatin B under forhold med vomacidose og lav mikrobiel aktivitet.

Udfordringerne ved binding af toksiner
I praksis findes en uforudsigelig cocktail af forskellige mykotoksiner, som har en delvist synergistisk effekt; toksinbinder med et bredt bindingsspektrum giver den bedste beskyttelse. Desværre varierer de forskellige mykotoksiner ekstremt meget i deres fysiske og kemiske egenskaber, som for eksempel molekylær struktur, geometri og polaritet.
Derfor skal en effektiv bredt bindende toksinbinder kunne tilpasse sig til disse forskellige bindingsegenskaber. Aflatoksin er for eksempel relativt let at binde på grund af dens mere polære beskaffenhed.
I den anden ende af skalaen er fusariumtoksiner, som er meget sværere at binde på grund af deres apolære ladningsfordeling. Overfladen på en potent toksinbinder skal kunne opfylde disse kriterier i størst mulig grad – og ikke kun under forhold med lavt pH som i maven, der er mere gunstige for bindingsprocessen. Denne binding skal kunne forblive stabil i det pH-neutrale område målt inde i vommen såvel som i slutningen af tyndtarmen.
pH-niveauet har i sidste ende en afgørende indflydelse på overfladestrukturen på en toksinbinder. Denne overfladestruktur kan behandles fysisk eller kemisk, eller den kan aktiveres. Ligeledes er det muligt at ændre overfladestrukturen, så overfladearealet bliver forøget, og dermed også det areal hvorpå der kan bindes toksiner.
Så overordnet gælder følgende i udviklingen af en højkvalitets toksinbinder:

Produktets effektivitet giver den afgørende forskel
Udtømmende studier og analyser er derfor nødvendige for at udvikle sådan et additiv og for at opnå de ønskede resultater. Kvaliteten af en effektiv toksinbinder er i sidste ende baseret på hundredevis af adsorptionsstudier med forskellige råvarer, efterfulgt af forskellige aktiveringsprocesser ved afgørende pH-niveauer.
På Ghent Universitet har man gennemført et studie for at fastslå adsorptionskapaciteten for et nyligt udviklet produkt - B.I.O.Tox® Activ8 fra Biochem Zusatzstoffe. Studiet er gennemført med en multi-toksin-cocktail i en bufferopløsning ved pH 3.0 og pH 7.0, som simulerer det gastrointestinale pH-interval. Resultatet er præsenteret i figur 1.

Figur 1: Adsorptionskapasiteten af B.I.O.Tox®Activ8 mod forskellige mykotoksiner ved en dosering på 2.0 g/kg ved forskellige pH-niveauer in vitro (multi-toksin analyse: AFB1 = 5 ppb, AFB2 = 5 ppb; AFG1 = 5 ppb, AFG2 = 5 ppb, ZEA = 25 ppb, FB2 = 100 ppb, OTA = 12.5 ppb, T-2 = 25 ppb and FB1 = 100 ppb)
Resultatet viste, at det testede produkt har en meget høj bindingskapacitet til de mest almindelige mykotoksiner under in vitro forhold. Som for de fleste produkter på markedet, der indeholder ler-mineraler, blev Aflatoxins (AFB1, B2, G1 og G2) adsorberet tilfredsstillende. Udover disse let bundne toksiner var det testede produkt også i stand til meget effektivt at adsorbere andre og mere svært bundne mykotoksiner. Adsorptionkapaciteten for DON var højere end 75 procent uafhængigt af pH-værdien i det omgivende miljø.
En givende investering
Ved at vælge en højkvalitets toksinbinder som B.I.O.Tox® Activ8 til drøvtyggere, tager man et videnskabeligt bevist produkt i brug for at sikre dyrenes sundhed og økonomien i sin produktion i stedet for at vælge et billigt silikatbaseret produkt uden nogen form for videnskabelig baggrund, og dermed risikere en kamp i blinde for dyrenes sundhed og præstationsevne.
Med hensyn til de cytotoksiske effekter af mykotoksiner og den metaboliske stress de forårsager, kan polyphenoler fra bestemte fytogene komponenter, som for eksempel Marietidsel og drueekstrakt, som er inkluderet i B.I.O.Tox® Activ8, bidrage med støtte til dyrets organisme mod de respektive skader. Derudover bidrager disse komponenter ved at udskille metabolismer vedrørende for eksempel oxidativt stress.
Ved at kombinere et effektivt bindemiddel med leverbeskyttende komponenter er det muligt at have en holistisk tilgang til stabilisering af tarmintegriteten og dyresundhed i situationer med pres fra mykotoksiner.
