NPK er vigtig for vårbyggen
En forudsætning for et højt udbytte i vårbyg er tidlig såning,
så afgrøden har lang tid til udvikling af sideskud og aks samt adgang til let optagelige næringsstoffer helt fra fremspiring.
I modsætning til vintersæd, som har flere måneder til at sætte rod og buske sig inden strækningsvæksten går i gang, har vårbyg en mere begrænset periode at nå det hele på.
Derfor er det afgørende, at vårbyg har adgang til let optagelige næringsstoffer helt fra fremspiring, så afgrøden hurtigt kommer i vækst.
Fosforunderskud koster udbytte
Alle næringsstofferne i NPK-gødning er vigtige for vårbygplanterne, men især fosfor er vigtig at få tæt på roden. Det skyldes flere ting.
Det er afgørende, at vårbyg har adgang til let optagelige næringsstoffer helt fra fremspiring, så afgrøden hurtigt kommer i vækst.
For det første bevæger fosfor sig meget langsomt og meget lidt i jorden, da det bindes til jordpartiklerne. Derfor skal roden vokse hen, hvor der er fosfor, før det kan optages i planten.
For det andet er fosfor et vigtigt element i planternes energistofskifte og planterne gror derfor langsommere, når fosfor er i underskud.
For det tredje er fosfor styrende for buskningen via hormonel påvirkning af sideskudsdannelsen. Et tilpas stort antal sideskud er essentielt for at opnå gode udbytter i vårbyg.
Anvendes en god NPK-gødning ved såning, som for eksempel YaraMila, enten ved sammenblanding med såsæden eller med placeringsudstyr, opnås en meget hurtig og sikker virkning af både N, P og K.
Når alle næringsstofferne er samlet i et gødningskorn i jorden, sker der en stor biologisk aktivitet rundt om gødningskornet. Der opstår et ”hotspot” af aktivitet, som sænker reaktionstallet (pH) lokalt i jorden, hvilket gør især fosfor, mangan og andre mikronæringsstoffer lettilgængelige for planterne.
Deling af kvælstof til vårbyg
Når man anvender YaraMila-gødning med et højt indhold af fosfor og kalium, er det muligt at fuldgøde med disse næringsstoffer ved såning og samtidigt levne plads til en opfølgende mængde kvælstof senere i sæsonen.
Hermed bliver det muligt at tilpasse den samlede kvælstofmængde bedre til behovet og eventuelt tildele den sidste mængde kvælstof varieret over marken. Anvendes eksempelvis YaraMila STARTER, kan gødningsplanen se ud som vist i tabellen nedenfor.
Produkterne i YaraMila-serien er alle samgranulerede NPK-gødninger, hvor alle de deklarerede næringsstoffer er tilstede i samtlige gødningskorn.
Ved en gødningsmængde på 455 kg pr. hektar er der tildelt 80 kg N, som er nok til planternes behov, indtil strækningsvæksten starter (stadie 30). På det tidspunkt kan Yara N-Tester med fordel anvendes til at bestemme restbehovet af kvælstof.
Med de 455 kg gødning er der samtidigt tildelt 21 kg fosfor og 48 kg kalium. Disse mængder vil, i de fleste tilfælde, være passende og tilførslen er i balance med fraførslen. Det er dog ikke nok, hvis der er meget lave jordbundstal, halmen fjernes eller der avles meget høje udbytter. Her må den tilførte mængde af YaraMila STARTER øges tilsvarende.
Sammenblanding af gødning og såsæd
En del landmænd praktiserer at blande såsæd og gødning ved såning af vårsæd med god succes. Produkterne i YaraMila-serien er alle samgranulerede NPK-gødninger, hvor alle de deklarerede næringsstoffer er tilstede i samtlige gødningskorn. Det betyder, at næringsstofferne er bedre fordelt i jorden og man undgår områder med meget høje saltkoncentrationer, der kan være spireskadende.
Gødningsforslag vårbyg | Mængde pr. ha | Tidspunkt | N | P | K | S | Mg | B |
Behov | 130-15 | 16-22 | 40-60 | 16 | 43743 | 0,1 | ||
YaraMila® STARTER® | 455 | Ved såning | 80 | 21 | 48 | 12 | 5 | 0,1 |
YaraBela® AXAN® | 185* | St. 30-31 | N-Tester | 7 | 1 |
*Gødningsmængden fastsættes eventuelt ved en måling med Yara N-Tester.
Når man anvender en samgranuleret NPK-gødning til sammenblanding med såsæden, opnås en placering af de vigtige næringsstoffer helt tæt på de første rødder og derved opnås en tidlig og sikker virkning af gødningen.
Forsøg viser, at gødningsmængder svarende op til 50-60 kg N sammenblandet med såsæden kan ske uden afgrødeskade.
Forsøg viser, at gødningsmængder svarende op til 50-60 kg N sammenblandet med såsæden kan ske uden afgrødeskade. Anvendes en mekanisk blandet NPK-gødning, vil man have gødningskorn med høj koncentration af de enkelte næringsstoffer for eksempel kalium.
I langt de fleste mekanisk blandede gødninger anvendes kaliumklorid som kaliumkilde. Halvdelen af et sådan gødningskorn indeholder 50 procent klorid, som har et højt saltindex og derfor vil fremspirende planter, tæt på sådan et gødningskorn, let blive skadet af den høje saltkoncentration.
Til sammenligning vil der kun være cirka 10 procent klorid i hvert gødningskorn, hvis der anvendes YaraMila 21-3-10 til sammenblanding med såsæden og svidningsrisikoen vil være meget lille.
