Foråret og sommeren er undervejs, og det mærker man på
oksekødsmarkedet, skriver DC Beef i sin markedsberetning.
Heri fremgår det således, at de fleste udskæringer fra
bagfjerdinger nu er mere efterspurgte, og priserne begynder at stige.
- Der er ligeledes god efterspørgsel efter kød fra kalve
og ungtyre. Derudover spiller det lave udbud af oksekød selvfølgelig også en
rolle, lyder det i markedsberetningen.
På hjemmemarkedet er der efterspørgsel efter rødt oksekød
til grillen, mens efterspørgslen på kalvekødet ifølge DC Beef er præget af
konfirmationssæsonen.
Noteringen for kreaturer hæves med 50 øre, mens noteringen
for ungtyre stiger med 30 øre.