Konference om resistens
Formålet med en international konference om antibiotikaresistens er at dele – og skabe – ny viden og fremme samarbejdet
Konferencen hedder International Conference on One Health Antimicrobial Resistance (ICOHAR) og samler repræsentanter fra sundhedssektoren, medicinal- og veterinærerhvervet samt en række forskere og professorer.
Formålet er at dele og skabe ny viden og fremme tværfagligt samarbejde på området for at mindske problemerne med resistente bakterier i fremtiden på tværs af dyr og mennesker, oplyser Seges.
- Vi kan ikke løse problemerne med resistens alene i Danmark. Derfor er det internationale perspektiv helt afgørende, også når vi taler vidensdeling og erfaringsudveksling. Vi håber og forventer, at denne internationale konference kan bidrage markant til arbejdet med at opbygge og dele viden om resistente bakterier, siger direktør i VSP Claus Fertin på Seges hjemmeside.
Konferencen finder sted fra den 30. september til og med den 2. oktober.