Naturstyrelsen varsler fyringer
87 ud af 1.350 stillinger i Naturstyrelsen bliver nedlagt. 30 medarbejdere står til at modtage en fyreseddel
Her fremgår det, at der senere vil blive taget stilling til de endelige afskedigelser. I alt skal 87 stillinger nedlægges, men frivillige fratrædelser og ansættelsesstop – og deraf følgende ledige stillinger, der nu nedlægges – betyder, at antallet af afskedigelser kommer ned på 30.
- Vi er kede af, at vi skal sige farvel til så mange dygtige medarbejdere. Men det er nu engang vores opgave at sikre, at vi har de rette medarbejdere i forhold til bevillingerne. Vi vil gøre, hvad vi kan for at sikre, at naturen og borgerne bliver berørt så lidt som muligt af besparelserne, siger direktør Hanne Kristensen til Naturstyrelsens egen hjemmeside.
Styrelsen har fortsat næsten 1.300 medarbejdere.