Massey Ferguson, Fendt, Challenger og Valtra udstiller på stor fælles stand på udstillingen i Herning til november.
Endnu en stor koncern indenfor traktorer og mejetærskere er nu
på plads, når Agromek-udstillingen i Messecenter Herning afvikles i slutningen
af november. I går satte Agco-koncernens fire mærker, Massey Ferguson, Fendt,
Challenger og Valtra sig på en store fælles stand på 2.000 kvadratmeter i hal
H.
Det bliver dermed den største stand på udstillingen, som
foregår i dagene 25. til 28. november.
I forvejen er traktormærkerne New Holland, John Deere,
Deutz-Fahr, Zetor, Claas og Landini tilmeldt udstillingen.