Advokat advarer: Gamle forudsætninger kan gøre generationsskiftet dyrt

Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, Storm Advokatfirma

Et generationsskifte i landbruget har aldrig været en skrivebordsøvelse.

Det handler ikke kun om tal, skat og dokumenter. Det handler om familie, livsværk, gæld, jord, bygninger, medarbejdere, produktion, følelser og fremtidstro. Når jeg rådgiver landbrugsfamilier om generationsskifte, er det ofte tydeligt, at familien ikke bare overdrager en virksomhed. Den overdrager en identitet.

Derfor skal et generationsskifte planlægges i god tid.

Og netop derfor bør regeringsgrundlaget læses med generationsskiftebriller.

Regeringen lægger op til store forandringer for landbruget. I regeringsgrundlaget beskrives en vision om mere skov, mere natur, rent drikkevand, bæredygtig fødevareproduktion og markant forbedret dyrevelfærd i grisestaldene. Samtidig henvises der til, at den grønne trepart indebærer omlægning af 390.000 hektar af Danmarks areal til blandt andet natur, vådområder og skov.

Det er store tal. Men for den enkelte landbrugsfamilie bliver spørgsmålet meget konkret: Hvad betyder det for vores ejendom?

Reguleringens betydning

Ved et generationsskifte er værdiansættelsen afgørende. Men hvad er en landbrugsejendom værd, hvis en del af arealet på sigt kan blive relevant for udtagning? Hvad er værdien, hvis ejendommen ligger i et område, hvor kvælstofkrav kan begrænse driften? Hvad hvis arealerne omvendt kan indgå i jordfordeling, skovrejsning, vådområdeprojekt eller anden grøn omlægning med tilskud?

De spørgsmål skal ikke først stilles, når overdragelsesaftalen ligger klar.

De skal stilles tidligt i processen, fordi de påvirker både pris, finansiering, skat, arvefordeling og familiens interne forventninger.

Hvis den næste generation overtager en bedrift på grundlag af gamle forudsætninger, kan det give alvorlige problemer. En søn eller datter, der overtager til en pris baseret på traditionel drift, kan få en tung byrde, hvis indtjeningsgrundlaget ændrer sig kort efter. Omvendt kan den ældre generation føle sig snydt, hvis der kort efter overdragelsen opstår nye muligheder for værdiskabelse gennem arealomlægning eller grønne projekter, som ikke var indregnet.

Derfor bør generationsskiftet fremover indeholde en egentlig reguleringsanalyse.

Det betyder ikke, at man kan forudsige alt. Det kan man ikke. Men man kan kortlægge de mest sandsynlige risici og muligheder. Man kan vurdere, hvilke arealer der er strategisk vigtige for driften. Man kan se på, om der bør indbygges reguleringsmekanismer i aftalen. Man kan overveje, om sælger skal beholde bestemte arealer i en periode. Man kan vurdere, om der skal ske selskabsmæssig opdeling. Og man kan tage stilling til, hvordan fremtidige tilskud, kompensationer eller jordbytter skal håndteres mellem generationerne.

Særlig gruppe bør være på vagt

Det er også værd at bemærke, at regeringsgrundlaget indeholder skattepolitiske elementer, som kan få betydning for landbrugsfamilier. Regeringen omtaler blandt andet ændringer i skattesystemet, herunder afskaffelse af mellemskat og toptopskat, ændringer i aktieindkomstbeskatning, loft over rentefradrag og omlægning af boafgiften med en højere bundgrænse og et nyt progressionstrin for større boer.

For landbrugsfamilier med store værdier bundet i jord, bygninger og selskaber kan sådanne ændringer få praktisk betydning. Ikke nødvendigvis på samme måde for alle, men nok til at man bør regne på det.

Et generationsskifte må aldrig kun planlægges efter de regler, der gjaldt i går.

Det skal planlægges efter den virkelighed, familien sandsynligvis skal leve med i morgen.

Særligt griseproducenter bør være opmærksomme. Regeringen ønsker en ny retning for griseproduktionen, hvor der blandt andet fokuseres på at reducere eksporten af levende smågrise og rykke produktionen op i værdikæden. Hvis næste generation overtager en bedrift, hvor forretningsmodellen er afhængig af netop den eksport, bør det indgå meget tydeligt i risikovurderingen.

Det samme gælder bedrifter med store investeringer i stalde, gylleanlæg, miljøteknologi eller jord, hvor driftsøkonomien hviler på lang tilbagebetalingstid. I en tid med politisk omstilling skal låneaftaler, ejerstruktur og overdragelsesvilkår kunne tåle, at virkeligheden flytter sig.

Start med at snakke retning

Mit råd er derfor, at landbrugsfamilier ikke venter.

Start med en familiesamtale. Ikke om detaljerne i skatten, men om retningen. Vil næste generation drive videre? Vil den drive på samme måde? Er der mod på omlægning? Skal noget af jorden ud af traditionel produktion? Skal der satses på energi, skov, natur, planteproduktion, husdyr, forpagtning eller samarbejder?

Når retningen er drøftet, skal rådgiverne på banen. Advokat, revisor, bank og landbrugsfaglig rådgiver bør ikke arbejde i hver sin silo. De skal samles om én samlet plan.

Et godt generationsskifte handler ikke kun om at spare afgift. Det handler om at sikre, at den næste generation overtager en bedrift, der kan leve.

Og lige nu ændrer rammerne sig så meget, at det er farligere at vente end at begynde.