Brand midt i stald kostede svin livet

Mandag aften udbrød der brand på en landejendom ved Svenstrup

Brandfolk rykkede kort før klokken 23 mandag aften ud til en brand på en gård på ved Guldbæk nær Svenstrup. Det skriver Nordjyske.dk.

Branden opstod midt i stalden på gården, der har 800 svin stående. Det lykkedes at få reddet størstedelen af besætningen, men ifølge Nordjyske.dk måtte ti smågrise og 13 søer lade livet ved branden.

Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere, men ilden er formodentlig opstået i nogle elektriske installationer.

Læs også